Så går det løs med Santander Cup!

22. august 2017

Denne uge tages der hul på Santander Cup 1/8-finalerne for både damer og herrer.

32 hold skal samlet i aktion, og på spindesiden åbner de forsvarende danske mestre fra Nykøbing Falster Håndbold det hele, når de gulblusede skal en tur til Hovedstaden for at møde liga-oprykkerne fra Ajax København den 23. august. De forsvarende pokalmestre Randers HK skal en tur til Roskilde fire dage senere, mens nystiftede Aarhus United lukker 1/8-finalerne den 30. august hjemme mod Odense HC.

Hos herrerne er det også de danske mestre, Aalborg Håndbold, der kickstarter runden d. 23. august, når aalborgenserne skal en tur til heden for at møde HC Midtjylland, der vandt Santander Final 4 for to år siden. Lidt senere samme dag er det så de nuværende pokalmestre fra Skjern Håndbold, der skal forsøge at avancere til næste runde. Hurdlen her er østdansk i form af Team Sydhavsøerne. 29. august spilles så sidste opgør på herresiden, og det står mellem ligaholdene TM Tønder Håndbold og Bjerringbro-Silkeborg.

Damernes program:


Herrernes program:

x