Årets håndboldfest i Holstebro rykker nærmere

12. januar 2018

En af årets største håndboldbegivenheder rykker tættere og tættere på, når Gråkjær Arena Holstebro ligger halgulv til Santander Final4 den 3. – 4. februar.

En weekend med absolut tophåndbold fra øverste hylde når Aalborg Håndbold, Ribe-Esbjerg HH, GOG Håndbold og TTH Holstebro kæmper om den prestigefyldte Santander Final4-pokal. Der bliver uden tvivl en fantastisk stemning i den kompakte Gråkjær Arena Holstebro, når 3.250 tilskuere stepper op for at heppe på deres favorithold.

TTH-direktør John Mikkelsen ser frem til en kæmpe fest dag:

-Et Santander Final4 stævne har en helt speciel betydning for mange håndboldfans, og vi er simpelthen så stolte af at Divisionsforeningen valgte Holstebro til at skal skabe den fest. Vi arbejder i disse dage på at finpudse programmet og der venter tilskuerne en rigtig spændende weekend.

Før de spændende semifinaler venter en gigantisk WARM-UP Zone med masser af underholdning, musik og spændende indslag for alle håndboldfans. Herunder kan du se nogle af de promente navne, der er interview med i Gråkjær Arena Holstebro, når dørene til Santander Final4 WARM-UP Zone åbner kl. 11.30:

•Interview med semifinalisternes cheftrænere: Aron Kristjánsson (Aalborg Håndbold), Ryan Zinglersen (Ribe-Esbjerg HH), Nicolej Krickau (GOG Håndbold) og Patrick Westerholm (TTH Holstebro)
•Interview med TV2’s håndboldeksperter, Bent Nygaard & Thomas Kristensen
•Interview med direktør Bo Jakobsen, Santander Consumer Bank
•Interview med borgmester H. C. Østerby, Holstebro kommune
Der vil løbende være masser af konkurrenceindslag fra Santander Consumer Bank, hvor du bl.a. kan vinde store pengepræmier i ”The Santander Shoot Out”.

Efter den sidste semifinale om lørdagen åbner festen igen til Santander Final4 Aftermatch.

Har du endnu ikke sikret din billet til Santander Final4 kan du stadig nå det. Der er stadig ståpladser tilbage. Køb din adgang her.

Bestil også en af de lækre menuer til WARM-UP Zone. Du finder udvalget her.

x