Semifinale-kampene i damernes Santander Final4 fundet

3. november 2016

Semifinale-kampene i damernes Santander Final4 fundet

Sidste kamp i damernes kvartfinale-serie i Santander Cup blev spillet til aften, og det lykkedes Viborg HK at blive det fjerde hold i Santander Final4, da holdet fra Domkirkebyen sikerede sig en sejr på 24-19 over Odense Håndbold. Finalestævnet afvikles i Jysk Arena i dagene 29.-30. december.

Efter kampen blev der trukket lod til semifinalekampene live på TV 2 Sport. Lodtrækningen magede det således at FCM Håndbold møder Viborg HK, mens Randers HK skal op mod TTH Holstebro.

Billetsalget ventes igangsat i løbet af næste uge. Følg med her på siden og vores Facebook-profil.

x