1. Division herrer: månedens spiller - december
Del6. januar 2026
Mens 1. division herrer holder en fortjent pause, kan vi tage et kig tilbage i december. Et kig, der ret hurtigt vil afsløre, at herrernes anden bedste række stadig giver os vanvittig god underholdning – og en pokkers masser spænding.
I toppen af tabellen ligger Team Sydhavsøerne med 26 point, der dog også har spillet 1-2 kampe mere end de resterende hold, men en lang række hold har altså bidt sig fast i hinanden. For lige i hælene på Team Sydhavsøerne kommer Skive fH (25 point), Århus Håndbold, HC Midtjylland og KIF Kolding – ALLE med 24 point.
Det er ikke bare tæt i toppen. Det er ekstremt tæt.
Og det er da også i toppen af tabellen, at vi skal finde decembers 4 topscorere. På en absolut førsteplads finder vi Dines Kjeldgaard fra Team Sydhavsøerne, der har skudt sig igennem december med imponerende 41 mål i fire kampe. Det betyder også, at Kjeldgaard har lagt sig i toppen som den spiller, der har scoret flest mål i sæsonen indtil videre – helt præcis 135 mål.
Topscorerlisten, top 4:
Dines Kjeldgaard – Team Sydhavsøerne – Højre back. Mål: 41
Cornelius Kragh Aastrup – KIF Kolding – Venstre back. Mål: 30
Emil Jensen – HC Midtjylland – Playmaker. Mål: 27
Anton Bramming – HC Midtjylland – Venstre fløj. Mål: 26
