1. Division Kvinder: Månedens Topscorer – februar
Del5. marts 2026
Der er drama i toppen og bunden af kvindernes 1. Division, og med 4 spillerunder tilbage er det ved at være sidste udkald. De sidste kampe skal spilles – og de sidste point vindes, før vi kan præsentere det nye Bambuni Kvindeligahold og hvilke hold, der må en tur i 2. Division.
I toppen er Holstebro millimeter fra en oprykning, men Ajax København har ikke tænkt sig at give op uden kamp – og det må man sige, at de giver det jyske hold. I bunden af rækken ligger flere hold også og kæmper om overlevelse, og pointene er tætte.
I februar har især én spiller slået alle af pinden, når det gjaldt scoringer: Iben Due fra Ejstrup/Hærvejen. Bagspilleren er en af de absolut mest rutinerede på holdet, og den rutine har hun uden tvivl brugt til at vise vejen for hendes yngre holdkammerater. Hun bød nemlig ind med hele 32 scoringer fra venstre backen.
Due & co. ligger lige nu i en meget stabil placering i midten af tabellen.
Her er topscorerlisten:
Iben Due – Ejstrup/Hærvejen – Venstre back. Mål: 32
Karoline Fahlberg – Århus Håndbold – Playmaker. Mål: 26
Camilla Neesgaard – Rødovre HK – Venstre back. Mål: 25
Iben Lynnerup – AGF Håndbold – Venstre back. Mål: 25
Mathilde Wollesen – Ajax København – Venstre back. Mål: 25
Husk, at du kan streame alle kampe i Kvinder 1. Division på DirekteSport.
