25. maj 2023
Foran sidste års vinder og holdkammerat Line Gyldenløve, vinder Louise Søndergaard fra Bjerringbro fH overbevisende prisen som Årets Profil i 1. division.
Direktør i Håndbold Spiller Foreningen, Torben Vinther, overrakte pokal og gave fra IKAIKA til Louise i forbindelse med 2. semifinale i Kvindeligaen mellem Ikast Håndbold og Odense Håndbold. Det er kollegaer og konkurrenter i Kvindeligaen, 1. division og de danske udlandsprofessionelle der hylder Louise Søndergaard for en fremragende sæson.
Direkte oprykning til Kvindeligaen med Bjerringbro fH, topscorer i 1. division, og nu Årets Spiller. Sæson 2022/2023 har været en vild rejse for den 23-årige højre back, som med 185 mål i 22 kampe har været et enormt aktiv for Bjerringbro fH. Fra næste sæson skifter hun til Viborg HK.
Det er ikke svært at se hvorfor 77% af de sande eksperter, nemlig spillerne selv, har stemt på Louise Søndergaard som Årets Kvindelige 1. Divisionsspiller 2022/2023.
Stort tillykke til Louise med den flotte hæder!
Stemmefordelingen for Årets Kvindelige 1. Divisionsspiller 2022/2023:
Louise Søndergaard, Bjerringbro FH, 77% af stemmerne
Line Gyldenløve, Bjerringbro FH, 7% af stemmerne
Johanne Graugaard, EH Aalborg, 4% af stemmerne