KØB BILLET her

Kvindernes Santander Final4 skal til Esbjerg.

Santander Final4 skal for tredje gang i historien til Esbjerg og Blue Water Dokken. Finalestævnet afvikles mellem jul og nytår (fredag d. 29. og lørdag d. 30. december), og vinderen skal findes mellem Odense Håndbold, Nykøbing Falster Håndbold, Viborg HK og de forsvarende Santander Cup-mestre fra Team Esbjerg.

Om valget af Esbjerg som værtsby siger direktør i Tophåndbold, Thomas Christensen:

-Vi er meget glade for, at vi skal en tur til Esbjerg mellem jul og nytår. Vi har rigtig gode erfaringer med at afholde Santander Final4 i byen og i Blue Water Dokken, da vi har prøvet det to gange før i henholdsvis 2018 og 2022. Der var øvrige gode kandidater i spil, men valget faldt på Esbjerg, og vi ser enormt meget frem til at skabe endnu en kæmpe håndboldfest, der vil samle tusindvis af tilskuere i arenaen og foran Tv-skærmene. En vigtig aktør i det hele er naturligvis Team Esbjerg, som værtsklub, men også Esbjerg kommune, de øvrige tre deltagerklubber samt naturligvis vores hovedsponsor Santander spiller en kæmpe rolle i at stable et fantastisk Santander Final4 på benene, siger Thomas Christensen.   

Hos Team Esbjerg er glæden også stor. Direktør, Hans Christian Warrer, sætter ord på:

-Det er stort for klubben, for holdet og for hele byen. Vi har prøvet det før og har nogle gode erfaringer at trække på. Med relativt kort tid til at det går løs, får vi også travlt, men vi glæder os enormt meget til at skabe en kæmpe håndboldfest sammen med de tre andre klubber, Tophåndbold og Santander.

Semifinalerne fastlagt

Efter den sidste kvartfinalekamp i går aftes mellem Ikast Håndbold og Team Esbjerg, blev der trukket lod til semifinale-konstellationerne, og den faldt således ud:

Team Esbjerg – Odense Håndbold
Nykøbing Falster Håndbold – Viborg HK

Program

Fredag den 29. december 2023
11.30: Dørene til Blue Water Dokken/Santander fanzone åbner
13.30: Nykøbing Falster Håndbold – Viborg HK
16.00: Team Esbjerg - Odense Håndbold

Lørdag den 30. december 2023
11.30: Dørene til Blue Water Dokken/Santander fanzone åbner
13.30: 3.-4. plads kampen
15.45: Finaleshow
16.00: Finale - medaljeoverrækkelse

Billetsalget

Event billetter (begge dage – fire kampe):

Langside kr. 495 + gebyr
Bag mål og hjørner kr. 395 + gebyr
Ståpladser kr. 245 + gebyr

 

Nyd her en stemningsvideo fra finaleweekenden sidste år.