Dette er på spil inden sidste spillerunde i Herreligaens grundspil

22. marts 2024

Lørdag kl. 16.00 går det løs med Herreligaens sidste runde i grundspillet. Alle 14 hold skal i aktion på samme tid, og selvom alle 8 hold i slutspillet er på plads, er der stadig massiv spænding på i forhold til placeringer i de to slutspils-puljer samt hvilke to af de tre følgende klubber; BSH, GOG, og MTH, der får 1 point med sig over. Alle tre hold står noteret for 31 point, og mens netop GOG og MTH mødes på Sydfyn skal BSH en tur til SAH.

I de to slutspilspuljer mødes holdene således:

Pulje 1: Består af nr. 1-4-5 og 8.

Pulje 2. Består af nr. 2-3-6 og 7.

Nedrykker findes lørdag

Derudover bliver Herreligaen sent lørdag eftermiddag 1 af disse 3 hold fattigere til næste sæson: Lemvig-Thyborøn Håndbold, Nordsjælland Håndbold eller KIF Kolding. Værst ser det ud for LTH, der på udebane skal have point mod rækkens tophold Aalborg Håndbold. Selv med point skal LTH håbe på, at NSH taber ude til FHK. 13 point har LTH, mens NSH har 14 og KIF 15. Ender alle tre hold på præcis 15 point rykker KIF Kolding ud grundet dårligere indbyrdes regnskab.

Den spændende afslutning på Herreligaens grundspil kan følges live på TV2 og/eller på Tophåndbold Livescore.

x