2. januar 2025
Om 12 dage går det løs med VM i Herrehåndbold, hvor Danmark er udnævnt som den helt store favorit. Men allerede inden det går løs med titelforsvaret, kan Nikolaj Jacobsen stjernebesatte mandskab opleves i Royal Arena, hvor holdet spiller to kampe mod Bahrain (torsdag d. 9. samt fredag d. 10. januar).
5 spillere fra Herreligaen er der fundet plads til i truppen, der jagter det fjerde VM-guld i træk!
De 5 spillere er:
Emil Bergholt (Skjern Håndbold), Rasmus Lauge (Bjerringbro-Silkeborg) samt Henrik Møllgaard, Simon Hald og Thomas Arnoldsen (alle tre fra Aalborg Håndbold).
Til selve VM spiller Danmark sin første kamp den 14. januar, og er i gruppe med Algeriet, Tunesien og Italien. Klarer Håndboldherrerne sig videre til mellemrunden, venter yderligere tre kampe i Jyske Bank Boxen. Fra kvartfinalen og frem vil turneringen fortsætte i Oslo.