HØJ fik en drømmestart – men Kolding er klar til krig
Del4. maj 2026
Forventningerne til første sæson i Bambuni Herreligaen var store. Og går vi 10 måneder tilbage i tiden, ville ingen – og slet ikke HØJ selv – have spået om at stå her i dag. Men virkeligheden er, at klubben i dag kæmper for overlevelse. Kampen udspilles mod vinderen af opspillet i 1. Division, KIF Kolding, og søndag blev første kamp spillet med HØJ-fans i ryggen i Ølstykke, hvor hjemmeholdet fik lige præcis den start, de havde håbet på.
Første halvleg var nemlig i hænderne på HØJ, og efter 20 minutter var hjemmeholdet foran 12-5. KIF Kolding fik dog kæmpet sig lidt tilbage i kampen og gik til pause ved stillingen 15-10.
I anden halvleg fik KIF Kolding mere fat – især efter 44 minutter, hvor Mads Hoé Jørgensen kunne smide bolden bag Till Klimpke til stillingen 17-19. Med bare to mål mellem dem satte det gang i følelserne for begge hold. De følelser håndterede de rutinerede kræfter fra HØJ bedst, og med en scoring af Lauge Hemmingsen efter 51 minutter så HØJ sig ikke tilbage.
Kampen sluttede 30-21 til hjemmeholdet, og HØJ har derfor overhånden, når de to mandskaber atter mødes på onsdag. Men her skal det sjællandske hold en tur til Kolding – og håndboldbyen er klar til at gå i krig for, at deres hold endnu en gang skal kunne kalde sig et ligahold fra næste sæson.
Kampen spilles 18:30 og bliver vist på TV 2 Sport.
