Kvalifikationsspillets Hold HTH Herreligaen

16. maj 2022

Kvalifikationsspillet i HTH Herreligaen er afsluttet, og det blev med SønderjyskE Herrer som vindere, mens TTH Holstebro skal i direkte duel med Høj Elite fra 1. Division om en plads i landets bedste række efter sommerpausen. Alle fem hold i kvalifikationsspillet var igennem fire kampe, og vi kårer på baggrund af disse, de syv bedste spillere på deres respektive positioner målt på MEP-pointsystemet.  

Kasper Larsen/SJE:

Som én af fire spillere fra SønderjyskE Herrer er Kasper Larsen med på Kvalifikationsspillets Hold, da målvogteren over fire kampe stod med en redningsprocent på 34 i gennemsnit. Sønderjyske Herrer gjorde i øvrigt rent bord med fire sejre ud af fire mulige.  

Magnus Bramming/TTH:

Selvom TTH endte sidst, er der plads til Bramming på Kvalifikationsspillets Hold, da venstre fløjen med 18 A-landskampe på CV’et over fire kampe scorede 20 gange på 24 forsøg.

Kristian Stranden/SJE:

Stranden og resten af holdkammeraterne spillede et fremragende kvalifikationsspil, og med 18 mål og 18 assists indtager den 24-årige nordmand pladsen som venstre back på Kvalifikationsspillets Hold.   

Frederik Ladefoged/SJE:

Ladefoged har været en vigtig brik sæsonen igennem for SønderjyskE Herrer, og i kvalifikationsspillet svigtede stregspilleren ikke, da han scorede 22 gange på 28 forsøg, mens det også blev til 3 målgivende afleveringer.   

Thomas Damgaard/LTH:

Damgaard har været tredjemest scorende Lemvig-Thyborøn spiller i denne sæson, og ikke mindst den spiller der har leveret flest assists, og de flotte takter fortsatte playmakeren i kvalifikationsspillet, hvor han samlet leverede 17 mål og 17 assists.         

Rasmus Kier/TTH:

Som fløjkollega Bramming fra TTH Holstebro er også Rasmus Kier på Kvalifikationsspillets Hold. 13 mål på 16 forsøg blev det til for Kier, der samlet scorede et MEP-tal på 7,49. 

Andreas Lang/SJE:

Som den fjerde spiller fra SønderjyskE Herrer er Lang med Kvalifikationsspillets Hold. Og det med den højeste samlede MEP-score af alle på 20.97 efter de fire kampe. Den flotte score kom blandt andet i hus via 31 mål på 42 skud og 9 assists. Lang blev i øvrigt også blevet kåret til Årets Spiller hos SønderjyskE Herrer.

Elementet er blokeret

Adgangen til elementet er blevet begrænset, da du ikke har accepteret de påkrævede cookies. Denne foranstaltning er truffet for at overholde gældende databeskyttelseslovgivning. Du kan få adgang til elementet ved at acceptere cookies for elementet.