9. juni 2024
Aalborg Håndbold tabte her til aften Champions League finalen med mindst mulige margen. 31-30 endte kampen i Barcelonas favør.
Dermed blev det til CL-sølvmedaljer for anden gang i klubbens historie, men det kunne lige så godt have været guld til Mikkel Hansen og Co., der altså spillede fuldstændig lige op med den spanske storklub, der vandt deres 12. Champions League trofæ gennem tiderne.
Kampen var også den sidste klub-kamp for Mikkel Hansen i karrieren, mens cheftræner Stefan Madsen havde sidste arbejdsdag i den røde Aalborg-trøje. Trods det manglende guld – fantastisk måde at slutte af på.
Et stort tillykke skal lyde til aalborgenserne, der nu kan kalde sig vicemestre af Europa.