Målrige opgør når Fredericia spiller – jagter slutspillet

25. marts 2021

Der resterer blot to runder af grundspillet i HTH Herreligaen, og et af de hold der stadig har en chance for at nå blandt de 8 bedste - og dermed deltagelse i slutspillet - er Fredericia Håndboldklub. For anden sæson i træk spiller holdet med i landets bedste række, hvor de - indtil nu - 20 opnåede point rækker til en 10. plads. Det er 3 point fra KIF Kolding på den livgivende 8. plads, så det kræver i første omgang point ude mod Lemvig-Thyborøn på fredag, hvis håbet skal bevares.

Fredericia har haft godt gang i målscoringen i år, hvor holdet med 30,4 mål/snit ligger på en 5. plads over mest scorende hold i HTH Herreligaen. Omvendt er der også suset mange bolde ind i den anden ende – faktisk så mange - at Fredericia er det hold, der inkasseret flest mål af alle med 31,8 i snit/kamp.

De tre bedst producerende spillere i truppen, hvad angår både mål og assist er:

1: Nicolaj Nørager (24 kampe): 166 (104 mål/62 assist)

2: Kristian Stoklund (19 kampe): 162 (103 mål/59 assist)

3: Anders Kragh Martinusen (24 kampe): 155 (94 mål/61 assist)

x