4. maj 2022
Tophåndbold har kåret månedens spiller i april i HTH Herreligaen baseret på MEP-pointsystemet (Most Effective Player), og denne gang blev det Skjern Håndbolds Lasse Mikkelsen, der løb med den flotte titel.
Over fem kampe i april scorede playmakeren 43 gange, mens det også blev til hele 30 assists, hvilket samlet gav et MEP-tal på 25,59.
Især kampen mod Aalborg Håndbold d. 9. april ”stak ud” for Mikkelsen, der her scorede intet mindre end 16 mål, mens han også leverede 5 assists.
Det er ikke blot i april, at Mikkelsen har været forrygende for Skjern Håndbold i denne sæson, da playmakeren formåede at komme med på Årets Hold, som måles på alle kampene i grundspillet.
Stort tillykke til Mikkelsen med titlen som månedens spiller i april!