1. april 2021
Efter 25 spillerunder - og med kun en enkelt tilbage i grundspillet - kaster vi her blikket på de bedste målvogtere i HTH Herreligaen i denne sæson målt på statistik-systemet MEP (Most Effective Players).
Øverst på tronen regerer lige nu Mors-Thy Håndbolds Rasmus Bech, der har opnået en score på 33,77 MEP. Til sammenligning er nummer to Aalborg Håndbolds Simon Gade med 31,51 MEP, mens Sebastian Frandsen fra TTH Holstebro indtager tredjepladsen med 30,26.
Tre gange har Rasmus Bech været på Rundens Hold i denne sæson, og et stort bevis på hans flotte sæson er også det faktum, at Mors-Thy Håndbold er det hold, der har lukket næst færrest mål ind i sæsonen, trods en placering som nummer 11 i rækken.
Top 5 over ”Murene i målet”:
1: Rasmus Bech, MTH, 24 kampe: 33,77 MEP
2: Simon Gade, AAH, 23 kampe: 31,51 MEP
3: Sebastian Frandsen, TTH, 19 kampe: 30,26 MEP
4: Josip Cavar, SJE, 25 kampe: 26,99 MEP
5: Emil Tellerup, FHK, 25 kampe: 26,19 MEP