3. december 2024
Med 13. spillerunde i Herreligaen blev halvdelen af grundspillet afviklet. Runden bød på den første sejr i sæsonen til oprykkerne fra Grindsted, der på hjemmebane fik skovlen under BSH. Også MTH og SAH fik flotte sejre i runden, da holdene slog henholdsvis GOG og FHK.
Rundens Hold 13/Herreligaen
Fabian Norsten/AAH:
Norsten nuppede 17 skud på 43 forsøg, og det giver en redningsprocent på 40 og en plads på Rundens Hold for første gang i efteråret. Samlet MEP-score 4,44.
Frederik Bjerre/TTH:
Bjerre brager ind på Rundens Hold for anden uge i træk efter hele 11 mål på lige så mange forsøg. 5 af disse faldt på straffekast. Samlet MEP-score 6,85.
William Aar/TTH:
Venstre backen leverede stærkt i udesejren over TMS, da han stod for 7 mål og 4 assists. Samlet MEP-score 4,97.
Hjalmar Andersen/GIF:
Andersen bidrog flot til GIF’s første sejr i sæsonen, da han scorede på alle sine 7 forsøg. En enkelt assist stod stregspilleren også for. Samlet MEP-score 5,60.
Thomas Damgaard/TTH:
For anden runde i træk er Damgaard på Rundens Hold. Og det endda med rundens bedste præstation af alle målt på MEP-point. 9 mål på 11 forsøg, 5 assists og 2 tilkæmpede straffekast stod playmakeren for. Samlet MEP-score 8,01.
Carl-Emil Haunstrup/NSH:
6 gange fik Haunstrup scoret mod Aalborg, og det kaster en plads på Rundens Hold af sig, for anden gang i sæsonen. Samlet MEP-score 3,32.
Joaquim Nazaré/SKH:
13 gange fyrede Nazaré mod mål, og højrebacken ramte plet på de 10, mens han også stod for 2 assists og 1 tilkæmpet straffekast i sejren over REH. Samlet MEP-score 5,57.