14. december 2023
Næstsidste spillerunde inden juleferie og den lange landskampspause bød på sikre sejre til GOG, Aalborg Håndbold og BSH, mens det var helt smalt, da SAH og TMS sejrede med et enkelt mål. Skjern Håndbold nuppede 2 point med en 2-mål-sejr, mens runden også bød på en enkelt remis mellem FHK og MTH.
Rundens Hold #17/Herreligaen
Svend Rughave/MTH:
Rughave stod en stærk kamp ude mod FHK og noterede sig for 15 redninger på 38 forsøg svarende til en redningsprocent på 39. Indsatsen bød også på en enkelt scoring for den 22-årige målvogter. Samlet MEP-score 5,42.
Joachim Lyng Als/GOG:
6 afslutninger resulterede i 6 mål for 20-årige Als, der rammer Rundens Hold for første gang i sæsonen. 2 af målene faldt på straffekast, mens Als også erobrede en enkelt bold. Samlet MEP-score 4,20.
William Bogojevic/BSH:
Bogojevic baner sig vej til Rundens Hold for første gang i sæsonen, og dét efter en særdeles stærk præstation, der er lig med rundens bedste af alle målt på MEP-point. 10 mål på 11 forsøg og 1 enkelt assist blev det således til. Samlet MEP-score 7,25.
Anders Zachariassen/GOG:
Streg-stjernen var i hopla hjemme mod TTH, og missede ikke et eneste af sine 7 skud mod mål. 1 assists og 1 tilkæmpet straffekast blev det også til. Samlet MEP-score 5,92.
Sander Øverjordet/KIF:
Det blev ikke til KIF Kolding-point i denne omgang, men derimod til en plads på Rundens Hold for første gang i sæsonen for Øverjordet, der sendte bolden i nettet 8 gange på 10 forsøg. Playmakeren stod også bag 5 assists, 2 tilkæmpede straffekast og 2 erobrede bolde. Samlet MEP-score 7,19.
Mathias Jørgensen/REH:
Jørgensen leverede skudmæssigt fuldstændigt fejlfrit, da højrefløjen scorede på alle sine 9 forsøg, heraf på 4 straffekast. Dermed stod han for mere end 1/3 af REH’s mål og blev suveræn topscorer. Indsatsen bød også på 2 erobrede bolde. Samlet MEP-score på 6,15.
Joaquim Nazaré/SKH:
14 gange fyrede Nazaré kanonen af, og højrebacken ramte plet på de 8, mens han også var ophavsmand til 4 af sine holdkammeraters mål. Samlet MEP-score på 5,80.