19. december 2022
I 18. forsøg lykkedes det. HC Midtjylland at komme på pointtavlen, og det gjorde oprykkerne med en eftertrykkelig sejr på hjemmebane på hele 35-23, hvilket samtidig var rundens klart største sejrsmargen. Mest scorende opgør kom mellem GOG og FHK, der tilsammen nettede 71 gange med 7 måls overvægt til fynboerne, der overvintrer på 31 point – det samme pointantal som Aalborg Håndbold. De to hold mødes i øvrigt på onsdag, hvor det gælder en plads i Santander Final4. I lokalbraget mellem Skjern Håndbold og TTH Holstebro, blev det de grønklædte, der kunne gå på HTH Herreligaen VM kamppause med den bedste følelse, da holdet vandt med 33-28.
Rundens Hold #18/HTH Herreligaen
Frederik Andersson/NSH:
Andersson plukkede bolden 15 gange på 42 forsøg fra MTH-skytterne, og det gav en samlet redningsprocent på 36 og en enkelt point til kontoen, da opgøret endte 29-29. Samlet MEP-score 3.63.
Morten Jørgensen/REH:
Med 7 mål på lige så mange skud blev Jørgensen delt topscorer for Ribe-Esbjerg HH, der sejrede ude over LTH med 27-32. Samlet MEP-score 4,9.
Simon Pytlick/GOG:
VM står for døren, og bliver Pytlick endeligt udtaget til truppen, er det en spiller i form, landstræneren kan råde over. Med rundens bedste præstation målt på MEP-score spillede venstrebacken en stor kamp, der resulterede i 7 mål og hele 10 assists. Samlet MEP-score på 7,2.
Lukas Jørgensen/GOG:
18 runder er nu spillet i HTH Herreligaen og med ”udtagelsen” til denne udgave af Rundens Hold, er Jørgensen nu oppe på 9 gange blandt de 7 udvalgte. Dybt imponerende. Stregspilleren scorede denne gang 8 mål på 10 forsøg og havde assisterende blik for en medspiller en enkelt gang. Samlet MEP-score 5,08.
Thomas Arnoldsen/SAH:
Månedens spiller fra november var atter engang i flyvende form for Skanderborg Aarhus Håndbold, da holdet rundede året af i HTH Herreligaen med sejr på 30-26 over KIF Kolding. 10 mål, 2 assist og 2 tilkæmpede straffekast bidrog Arnoldsen med. Samlet MEP-score på 6,94.
Jonathan Sørensen/HCM:
Sørensen er den eneste spiller fra HC Midtjylland, der indtil videre har fundet vej til Rundens Hold, og nu kan højre fløjen glæde sig over, at det er sket to gange. I holdets første liga-sejr i år scorede Sørensen 7 gange på 8 forsøg og leverede en enkelt assist. Samlet MEP-score 5,22.
Eivind Tangen/SKH:
Tangen tog teten mod TTH og tyrede 8 mål ind, ligesom nordmanden bidrog med 4 assists. Det er tredje gang af Tangen er med på Rundens Hold, hvilket er flest af alle Skjern-spillere indtil nu. Samlet MEP-score 5,92.