Rundens Hold #21/HTH Herreligaen

27. februar 2023

Runde 21 bød på to 11-måls-hjemmesejre, og dem stod Aalborg Håndbold og Fredericia Håndboldklub for. Storsejr blev det også til for GOG, der på udebane buldrede 40 mål ind mod Ribe-Esbjerg HH, der selv scorede 31 gange. De samlede 71 mål var lige akkurat et enkelt mere end i opgøret mellem KIF Kolding og BSH, der endte 34-36. Langt fra så mange må var der i Nordsjælland, men det er NSH nok ligeglade med, da holdet scorede 27 gange mod Skjern Håndbolds 23. Rundens eneste remis (27-27) faldt mellem TTH og HCM og for udeholdets vedkommende bragte det sæsontotalen op på 3 point.

Rundens Hold #21/HTH Herreligaen  

Jimmi Andersen/NSH:

NSH tog en flot sejr hjemme over Skjern, der blev holdt nede på blot 23 mål. Ikke mindst takket været Andersen, der opnåede en redningsprocent på flotte 46 (17 redninger på 35 forsøg). Samlet MEP-score 4,55.

Bjarke Christensen/KIF:

143 mål har Christensen scoret indtil videre i sæsonen, og det gør venstre fløjen til øjeblikkelig topscorer i HTH Herreligaen. 8 af disse mål faldt i opgøret mod BSH, og her udmærkede Christensen sig endvidere ved ikke at brænde et eneste skud. Samlet MEP-score 5,10.

James Junior Scott/FHK: 

Den 26-årige franske venstreback havde godt gang i skudarmen og nettede 8 gange på 11 forsøg, mens Scott også havde næstsidste hånd på to scoringer. Samlet MEP-score 5,57.

Lukas Jørgensen/GOG:

Det er efterhånden svært at finde på flere superlativer om Jørgensen. For vilde 11. gang i sæsonen er landsholdsstregen på Rundens Hold efter 6 træffere på 7 forsøg. Jørgensen er lige nu nummer 2 på MEP-listen for alle spillere efter 21. spillerunde og samlede i denne runde en MEP-score på 4,50.

Ludvig Hallbäck/BSH:

13 mål var Hallbäck direkte involveret i, da BSH fik 2 point med sig hjem efter 2-måls ude over KIF. 9 mål og 4 assists blev det således til for den 22-årige svenske playmaker. Samlet MEP-score på 5,85.   

Kasper Young/FHK:

Young leverede en formidabel indsats for Fredericia HK, da højre fløjen ramte plet på alle sine 10 skud i åbent spil. En enkelt assist blev det også til og rundens højeste MEP-score på 7,85 er en realitet.

Lukas Sandell/AAH:

For anden runde i træk i er Sandell med på Rundens Hold. Denne gang efter 7 træffere på lige så mange forsøg og en enkelt assist. De 7 mål gjorde også den svenske højre back til topscorer for Aalborg Håndbold. Samlet MEP-score 5,50.

 

x