Rundens Hold #25 Herreligaen

11. april 2025

Næstsidste runde i herrernes grundspil bød på et særdeles medrivende opgør mellem GIF og KIF. Et nederlag ville have sendt koldingenserne i næstbedste række for første gang i 41 år, men holdet fik 6 sekunder før tid udlignet til slutresultatet 29-29, hvilket betyder, at alt er åbent mellem de to mandskaber inden sidste runde, der sættes i gang med alle 7 kampe lørdag kl. 16.00.  I den anden ende af tabellen, sikrede Aalborg Håndbold sig Grundspils-sejren som ikke alene giver 2 point med i slutspillet, men også fordel af hjemmebane i en eventuel tredje og afgørende finalekamp. Derudover vil Aalborg Håndbold, såfremt de ikke vinder DM, være Danmarks indstilling til en ekstra plads i Champions League skulle en sådan blive tildelt Danmark. Runde 25 betød også at Skjern Håndbold endegyldigt sikrede sig adgang til slutspillet.

Rundens Hold 25/Herreligaen  

Thorsten Fries/FHK: 

GOG blev holdt nede på blot 20 mål, og det havde Fries sin fine andel i, da målvogteren stod med en redningsprocent på 41. En enkelt assist blev det også til. Samlet MEP-score 4,70.

Sebastian Barthold/AAH:

Bartholt rammer Rundens Hold efter, at venstre fløjen konverterede alle sine fem skud til mål. Samlet MEP-score 3,75.

Marcus Midtgaard/MTH:

Midtgaard var leveringsdygtig i både mål og assist, da det blev til henholdsvis 5 og 4 styks. Venstre backen bidrog også med 2 tilkæmpede straffekast samt 1 erobret bold. Samlet MEP-score 5,54.

Anders Zachariassen/BSH: 

Zachariassen blev delt topscorer i BSH’s udesejr over MTH. 7 styks blev det til, mens stregen også noterede sig for 1-taller ud fra de fire statistikker; blokeret skud, assists, erobret bolde og tilkæmpede straffekast. Samlet MEP-score 6,07.

Nicolaj Jørgensen/SJE:

For anden runde i træk er Jørgensen på Rundens Hold. Og for anden gang i træk er det med den bedste præstationen af alle spillere i runden målt på MEP-point. 12 mål, heraf 8 på 8 straffekast, samt 5 assists lød den flotte total på. Samlet MEP-score 6,55.   

Jakob Willemoes/GIF:

Det var nervepirrende i Grindsted mellem GIF og KIF, men Willemoes formåede at holde nerverne i ro i 9 ud af 10 skud mod mål, hvilket gjorde ham til topscorer i kampen. Samlet MEP-score 5,92.

Kristjan Örn Kristjansson/SAH:

12 gange fyrede Kristjansson mod mål, og højre backen ramte plet på de 9, mens han også stod bag 3 assists og 1 enkelt tilkæmpet straffekast. Samlet MEP-score 6,29.