Rundens Hold #4 Herreligaen

30. september 2024

Rasmus Lauge og Mors-Thy Håndbold stjæler overskrifterne i fjerde spillerunde i Herreligaen. Førstnævnte med en præstation helt udover det sædvanlige, da han blandt andet scorede 16 gange i åbent spil i BSH-sejren over SKH. Dermed stryger Lauge ind på en tredjeplads på All Time MEP-listen. På holdsiden stod MTH for den største overraskelse, da holdet fik skovlen under Aalborg Håndbold med 35-34 i egen hule. Også Nordsjælland Håndbold gjorde sig positivt bemærket, da holdet tog sin tredje sejr i rap og pt. indtager 3. pladsen i ligaen, hvor GOG er førerhold.  

Rundens Hold 4/Herreligaen  

Sebastian Frandsen/FHK: 

Blot 20 mål blev KIF Kolding holdt nede på, og det var Frandsen i den grad medvirkende til, da keeperen stod med en redningsprocent på imponerende 49.Samlet MEP-score 5,71.

Viktor Bergholt/SKH:

Begge Bergholt brødre er denne gang på Rundens Hold, og lillebror Viktor er med efter 5 mål på 6 forsøg og et enkelt tilkæmpet straffekast. Samlet MEP-score 3,89.

Marcus Midtgaard/MTH:

Med blandt andet 8 mål og 5 assists bidrog Midtgaard massivt til den overraskende MTH-sejr over AAH. Det er første gang i sæsonen, at venstre backen rammer Rundens Hold. Samlet MEP-score 7,14.

Emil Bergholt/SKH: 

Storebror Emil er som lillebror Viktor på Rundens Hold, efter at stregspilleren scorede på alle sine 6 forsøg, mens han også assisterede to gang og blokerede en enkelt bold. Samlet MEP-score 4,32.

Rasmus Lauge/BSH:

Rundens med afstand bedste præstation målt på MEP-point står Lauge bag. Faktisk var playmakerens præstation så vild, at han stryger ind på 3. pladsen på All Time MEP-listen efter 16 mål på 19 forsøg i åbent spil og 2 assists. GANSKE ENKELT KLASSE! Samlet MEP-score 11,1.   

Carl-Emil Haunstrup/NSH:

Haunstrup huserede flot på højre fløjen, da han med 10 ml blev topscorer for NSH, der ude besejrede REH. 4 af målene faldt på straffekast på lige så mange forsøg. Samlet MEP-score 6,02.

Mads Hoxer/AAH: 

Selvom det ikke blev til Aalborg-point i denne omgang, kan Hoxer finde glæde i at være på Rundens Hold for første gang i sæsonen, efter at højre backen scorede 10 gange og også stod bag en assist, et tilkæmpet straffekast og en erobret bold i opgøret mod MTH. Samlet MEP-score 7,17.

 

Dette websted benytter egne og tredjeparters cookies for at fungere, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingsmæssige indsats og levere indhold fra tredjeparter.   Læs mere
Kun nødvendige cookies
Accepter alle cookies