Rundens Hold #5 Herreligaen

25. september 2023

5. spillerunde bød på 2 hjemmesejre af 7 mulige, og de tilfaldt Aalborg Håndbold og Lemvig-Thyborøn Håndbold. Point var der også til hjemmeholdet SAH, men blot et enkelt da SJE fik uafgjort 26-26. Rundens største sejr stod GOG for, da de forsvarende mestre sejrede med 12 ude over KIF Kolding, mens der også var ”gæstesejre” til MTH, Ribe-Esbjerg HH og Skjern Håndbold.

Rundens Hold #5/Herreligaen

Kasper Larsen/SJE:

Larsen stod fremragende, da SJE fik et enkelt point med sig hjem fra mødet med SAH. Flotte 43 lød redningsprocenten på, og sidste skansen krydrede indsatsen med en enkelt assists. Samlet MEP-score 4,97.

Jeppe Cieslak/NSH:

3 skud i frit spil og 3 skud fra straffelinjen. Alle 6 gik i kassen for Cieslak, der også stjal bolden en enkelt gang. Samlet MEP-score 3,9.

Lukas Nilsson/AAH:

Nilsson nettede hele 11 gange i Aalborg Håndbolds femte sejr af lige så mange mulige i sæsonen. 3 assists blev det også til for den 26-årige fløj. Samlet MEP-score 7,50.

Senjamin Buric/SKH:

Udover stærkt forsvarsspil leverede Buric også i den anden ende, da stregspilleren scorede 5 gange på 6 forsøg og erobrede en enkelt bold. Samlet MEP-score 3,47.

Noah Gaudin/SKH:

Den franske playmaker var for anden runde i træk flyvende og rammer rundens hold efter 9 mål og 7 assists i den flotte udesejr over BSH. En enkelt erobret bold blev det også til. Samlet MEP-score 7,30.                               

Tobias Nielsen/TMS:

For anden runde i træk er Nielsen med på Rundens Hold. Og det endda med den bedste præstation af alle spillere målt på MEP-point. 10 træffere på 10 forsøg, 2 assists og en enkelt erobret bold blev det til. Imponerende! Samlet MEP-score på 7,70.  

Emil Madsen/GOG:

Madsen mosede på i udekampen mod KIF Kolding og fik netmaskerne til at blafre hele 12 gange, da GOG vandt med præcis 12 mål. 2 gange havde højre backen også næstsidste hånd på en scoring. Samlet MEP-score på 7,60.

 

x