4. oktober 2024
Nordsjælland Håndbold vandt det østdanske opgør mod TMS Ringsted, og holdet er nu noteret for 4 sejre i det seneste 4 kampe. Varme er også GOG, der nuppede sin 5. sejr af lige så mange mulige, da holdet ude vandt over Skjern Håndbold. Runden bød også på et opgør mellem - indtil denne runde - pointløse REH og GIF, og den vandt førstnævnte, der dermed fik slettet det kedelige nul.
Rundens Hold 5/Herreligaen
Josip Cavar/KIF:
For anden gang i sæsonen rammer Cavar Rundens Hold – denne gang efter have stået med en redningsprocent på 39, mens det også lykkedes målvogteren at nette to gange fra distancen. Samlet MEP-score 5,37.
Morten Jørgensen/REH:
Jørgensen blev sit holds topscorer med 7 mål, da REH hjemme besejrede oprykkerne fra GIF. To assists og et enkelt tilkæmpet straffekast blev det også til. Samlet MEP-score 4,77.
Aleks Vlah/AAH:
Rundens bedste præstation målt på MEP-point står Vlah bag. Det er anden gang ud af fem mulige, at venstre backen rammer Rundens Hold, og det gør han efter 9 træffere på 11 forsøg i åbent spil, 4 assists samt et tilkæmpet straffekast og en erobret bold. Samlet MEP-score 7,27.
Kristian Krag Ørsted/GIF:
For første gang nogensinde har Grindsted GIF Håndbold en spiller med på Rundens Hold i Herreligaen, og Ørsted brager ind blandt de ”7 udvalgte” med manér, da han scorede 8 mål på 8 forsøg. Samlet MEP-score 5,64.
Reinier Taboada/FHK:
Med det yderste af neglene hev FHK sejren hjem ude (30-31) over SJE, og det kan holdet blandt andet takke en storspillende Taboada for, da playmakeren scorede 9 gange og leverede 3 assist. Samlet MEP-score 6,05.
Lasse Pedersen/MTH:
Pedersen præsterede særdeles flot, da MTH spillede uafgjort ude mod KIF. 11 mål blev det til heraf 4 på straffekast, mens højre fløjen også erobrede en enkelt bold. Samlet MEP-score 7,07.
Nikolaj Larsson/NSH:
Larsson langede 8 mål i kassen på 11 forsøg i åbent spil, mens højre backen også var direkte ophavsmand til 3 af sine holdkammeraters scoringer. Et enkelt tilkæmpet straffekast blev det også til. Samlet MEP-score 5,24.