5. oktober 2023
7. spillerundes største sejr stod MTH for, da rækkens øjeblikkelige nummer 2 vandt med 21-36 ude over LTH. Omvendt smalle sejre var der til BSH (2), NSH(2) og TTH(1), hvor sidstnævnte kunne glæde sig over at udebanesejren faldt over ærkerivalerne fra Skjern Håndbold. Aalborg Håndbold fortsatte også den ubesejrede stime, da KIF Kolding blev sendt hjem med 35-31 i bagagen. GOG og FHK fik også begge to point til kontoen efter sejre over henholdsvis SAH og TMS.
Rundens Hold #7/Herreligaen
Svend Rughave/MTH:
21 mål blev LTH holdt nede på, da MTH fortsatte den gode sæsonstart med endnu en sejr efter selv at have nettet hele 36 gange. Rughave stod fremragende med en redningsprocent på 42, og målvogteren krydrede også indsatsen med et enkelt mål. Samlet MEP-score 5,24.
Frederik Bjerre/TTH:
Bjerre brillerede ved at score 1/3 af alle TTH’S 24 mål i udebane-sejren over rivalerne fra SKH. 3 af målene faldt på straffekast på lige så mange forsøg. Samlet MEP-score 4,90.
William Aar/REH:
Det rakte ikke til point, men Aar kan glæde sig over at være på Rundens Hold for første gang i sæsonen efter 10 mål og 4 assists ude mod BSH. Samlet MEP-score 5,80.
Henrik Jakobsen/GOG:
Jakobsen sled og slæbte, da GOG overmandede SAH på udebane. 7 mål og et tilkæmpet straffekast stod stregspilleren for. Samlet MEP-score 4,59.
Nicolaj Jørgensen/SJE:
30 mål fik SJE scoret, og af disse var Jørgensen direkte involveret i de 16, da playmakeren scorede hele 9 gange og leverede 7 assists. Samlet MEP-score 6,00.
Mikkel Lang/SAH:
Lang langede 6 mål i kassen på 8 forsøg og blev delt topscorer for SAH. Et enkelt straffekast fik højre fløjen også slidt sig til. Samlet MEP-score på 4,22.
Anders Kragh Martinussen/FHK:
Martinussen mosede gevaldigt på i FHK sejren hjemme over TMS. 8 mål og ikke færre end 11 assists blev det til for højrebacken, der nu indtager førstepladsen på den samlede assist-liste med i alt 42 efter 7 kampe. Præstationen er samtidig rundens bedste målt på MEP-point. Samlet MEP-score på 7,30.