Rundens Hold Slutspil #1/HTH Herreligaen

25. april 2022

Viktor Gisli Hallgrimsson/GOG:

Den islandske kæmpe var lidt af en mur i målet, da GOG sikrede sig begge point ude mod Ribe-Esbjerg HH. 26 mål strandede hjemmeholdet på mod GOG’s 28, og undervejs nuppede Hallgrimsson 20 bolde på 45 forsøg, svarende til en redningsprocent på 44!   

Bjarke Christensen/MTH:

Christensen har spillet forrygende i denne sæson, og fortsatte med at holde fanen højt i MTH’s første kamp i slutspillet mod Aalborg, da det blev til 9 mål fra venstre fløjens hånd, heraf 4 på straffekast.

Cornelius Kragh/FHK:

Fredericia Håndboldklub fik klø af Skjern Håndbold i egen hule med 23-33, men derfor er der stadig plads på Rundens Hold til Kragh, der scorede 8 mål, svarende til over 1/3 af sit holds scoringer, mens det også blev til 4 assists.   

Anders Zachariassen/GOG:

Landsholdsstregen viste i klassen i GOG’s indledende kamp i slutspillet, da det blev til 6 mål på 7 forsøg i sejren ude over REH. 

Sander Øverjordet/MTH:

Det rakte lige akkurat ikke til point for Mors-Thy Håndbold, der på hjemmebane tabte med tætte 30-31 til Aalborg. Øverjordet gjorde ellers sit til med 8 fuldtræffere på 10 forsøg og 2 assists.   

Hakun West Av Teigum/SAH:

Selvom Skanderborg Aarhus Håndbold ikke fik noget hjem fra mødet med BSH, var der lidt personlig oprejsning for Teigum, der med 8 mål på 10 forsøg blev sit holds topscorer, og dermed sikrede sig en plads på Rundens Hold.   

Lukas Sandell/AAH:

Aalborg Håndbold kom godt fra start i slutspillet, og hev en smal sejr hjem ude over MTH. 30-31 endte kampen, og det kan de forsvarende mestre i høj grad takke Sandell for, der blev topscorer med 9 mål, mens den svenske højreback også fandt tid til 3 assists. Det gav samlet den højeste MEP-score af alle i runden på 6,82.    

 

Dette websted benytter egne og tredjeparters cookies for at fungere, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingsmæssige indsats og levere indhold fra tredjeparter.   Læs mere
Kun nødvendige cookies
Accepter alle cookies