12. april 2024
Skjern Håndbold er kommet forrygende fra land i slutspillet og tog sin anden sejr, da FHK blev besejret på udebane. Holdet ligger nu nummer 1 i slutspilspulje 2. To sejre står også Aalborg Håndbold noteret for og Møllgaard og Co. ligger særdeles lunt i svinget i forhold til en plads i semifinalen. Sejre var der også til GOG, og til REH, der på udebane fik skovlen under BSH.
Rundens Hold #Slutspil 2/Herreligaen
Christoffer Bonde/SKH:
Bonde barrikaderede sig flot i Skjern-målet og stod med en redningsprocent på stærke 38, da de grønklædte tog deres anden sejr i slutspillet. Samlet MEP-score 3,78.
Alexander Blonz/GOG:
Blonz brillerer på ny og er for anden runde i træk på Rundens Hold .9 kasser på 12 forsøg stod den 23-årige norske venstre fløj for, mens det også blev til en enkelt erobret bold. Samlet MEP-score 3,75.
Lukas Nilsson/AAH:
Nilsson har fundet slutspilsformen, og er for anden runde i streg på Rundens Hold. 6 mål, 3 assists og 1 erobret bold blev det til denne gang. Samlet MEP-score 3,90.
Joachim Møller/TMS:
Møller maste på for TMS, og scorede 6 gange på sine i alt 7 forsøg. En enkelt erobret bold var stregspilleren også manden bag. Samlet MEP-score 3,69.
Ludvig Hallbäck/BSH:
Hallbäck spillede en fantastisk kamp i anden slutspilsrunde, hvor playmakeren med bred margen blev den spiller, der præsterede bedst af alle målt på MEP-point. 13 mål på 16 forsøg i åbent spil, 1 assist og 1 tilkæmpet straffekast blev det flotte resultat. Samlet MEP-score 9,67.
Mathias Jørgensen/REH:
Jørgensen stod bag 5 mål, heraf et enkelt på straffekast, samt en erobret bold, da REH ude vandt knebent over BSH. Samlet MEP-score 3,35.
Emil Madsen/GOG:
Madsen mosede på og blev delt GOG-topscorer med 9 mål, mens den flamboyante højre back også stod for 6 assists og 1 enkelt tilkæmpet straffekast. Samlet MEP-score 6,67.