Rundens Hold Slutspil #2/HTH Herreligaen

28. april 2022

Mikael Aggefors/AAH: 

Med en redningsprocent på imponerende 44, spillede Aggefors sig direkte ind på Rundens Hold. Den flotte præstation faldt i kampen mod Fredericia Håndboldklub, der blev holdt på 26 mål mod Aalborgs 36.     

Jerry Tollbring/GOG:

Topscoren i grundspillet fortsætter de imponerende takter i slutspillet, da det denne gang blev til 10 mål fra Tollbrings hånd i GOG-sejren på 33-30 over BSH. 8 af målene faldt på straffekast.

Nikolaj Læsø/AAH:

36 mål scorede Aalborg Håndbold i sejren over FHK, og af dem tegnede Læsø sig for 10 styks, hvilket gjorde venstre backen til topscorer for sit hold.    

Emil Bergholt/SKH:

Bergholt skiftede før sæsonen retur til Skjern Håndbold fra Mors-Thy Håndbold, og netop de to hold tørnede sammen i denne runde. Den kamp endte med en sejr på 31-28 til Bergholt og Co, og stregspilleren leverede flot med 3 scoringer på 3 forsøg, 1 assists og 2 tilkæmpede straffekast.

Felix Claar/AAH:

Med 6 mål og 6 assists bidrog Claar heftigt til Aalborg Håndbolds sejr på 36-26 over FHK. Playmakeren har spillet stærkt i år, og ramte Rundens Hold 3 gange i grundspillet.    

Hakun West Av Teigum/SAH:

Teigum har fundet storformen frem til slutspillet, da den 20-årige færing for anden gang i træk er på Rundens Hold. Den hæder kom i hus via 7 mål på 8 forsøg i Skanderborg Aarhus Håndbolds sejr på 31-28 over REH.   

Eivind Tangen/SKH:

 Rundens højeste MEP-score stod Skjern Håndbolds Eivind Tangen, da nordmanden bragede hele 11 mål ind på 14 forsøg i sejren over Mors-Thy Håndbold på 31-28. Det kaster selvsagt en plads på Rundens Hold af sig.  

Elementet er blokeret

Adgangen til elementet er blevet begrænset, da du ikke har accepteret de påkrævede cookies. Denne foranstaltning er truffet for at overholde gældende databeskyttelseslovgivning. Du kan få adgang til elementet ved at acceptere cookies for elementet.

Dette websted benytter egne og tredjeparters cookies for at fungere, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingsmæssige indsats og levere indhold fra tredjeparter.   Læs mere
Kun nødvendige cookies
Accepter alle cookies