Rundt om semifinalerne

22. maj 2021

Om to dage går semifinalerne i gang i HTH Herreligaen, hvor GOG møder Aalborg Håndbold, mens TTH Holstebro tørner sammen med Bjerringbro-Silkeborg.  

Vi tager her et kig på lidt semifinalehistorik for de fire mandskaber, siden turneringsformatet blev ændret i 2011.   

 

  • Bjerringbro-Silkeborg og Aalborg Håndbold er nu de to hold med flest deltagelser (7) i semifinalerne siden 2011. Begge hold har overhalet Skjern Håndbold, der står noteret for 6 deltagelser. 
     
  • Det er sjette gang i streg, at Bjerringbro-Silkeborg er i semifinalerne, hvilket er en ny rekord. KIF Kolding står noteret for fem på stribe i perioden fra 2011-2016. 
  • Det er første gang, at de fire hold er i semifinalerne i samme sæson. 
  • Det er første gang, at GOG og Aalborg Håndbold møder hinanden i semifinalerne. 
  • Det er anden gang, at TTH Holstebro og Bjerringbro-Silkeborg møder hinanden i semifinalerne. Første gang var i 2011/2012-sæsonen. 
  • Det er første gang siden 2016/2017 sæsonen, at Aalborg Håndbold og Bjerringsbro-Silkeborg ikke mødes i semifinalerne. De har mødt hinanden de seneste 3 gange, der har været afholdt semifinaler. 
  • Aalborg Håndbold, GOG og Bjerringbro-Silkeborg er de mest stabile deltagere i semifinalerne de seneste 5 år. På toppen er BSH, der har deltaget alle 5 gange, mens Aalborg Håndbold og GOG har deltaget 4 gange.
     

 Kigger vi på semifinale-klubbernes indbyrdes opgør på tværs af alle turneringer springer følgende interessante observationer frem: 

  • De seneste 10 indbyrdes opgør:GOG: 2 sejre Uafgjort: 1 Aalborg: 7 sejre
    Bjerringbro-Silkeborg: 5 sejre Uafgjort: 2 TTH Holstebro: 3 sejre
  • GOG har tabt de seneste fire opgør på hjemmebane mod Aalborg. Deres seneste hjemmesejr mod Aalborg var d. 26. september 2018.
  • Aalborg Håndbold har været særdeles godt skydende mod GOG de seneste ti opgør. Kun én gang har de scoret under 30 mål, et 24-25 opgør der endte med sejr til GOG d. 17. december 2019.
  • Bjerringbro-Silkeborg har kun vundet én af deres seneste fem hjemmekampe mod TTH Holstebro, hvor TTH har vundet tre heraf (i øvrigt deres eneste tre sejre mod BSH de seneste ti indbyrdes opgør).
  • TTH har ikke vundet en hjemmekamp i deres seneste fem hjemmekampe mod BSH, som har budt på én uafgjort og fire nederlag.

    Kilde: Christian Gidsel 

 

x