18. maj 2025
Mens TTH i går blev klar til årets semifinaler efter uafgjort ude mod GOG (29-29), blev Skjern Håndbold her til aften ligeledes klar til semifinalerne. Og dét endda kort inden at holdet selv skulle i aktion ude mod Aalborg Håndbold, i det det lykkedes SAH at vinde ude over MTH i aftenens tidlige kamp.
Dermed kan Gaudin og Co, der i skrivende stund spiller mod AAH, ikke hentes. Men der er stadig masser på spil i opgøret, da Skjern med en sejr kan true Aalborgs position som nummer 1 i puljen.
I det hele taget har TTH og Skjern ramt formen på det helt rette tidspunkt og er henholdsvis ubesejrede i 4 og 8 kampe - tillykke til begge mandskaber.
I går blev første kamp i Opspils-serien mellem Grindsted GIF og Skive fH også spillet, og her trak sidstnævnte det længste strå med en udesejr på 31-32. Næste kamp spilles på onsdag og kan streames på JFM Play.