Unge løver viser vejen

21. september 2022

Alle hold i HTH Herreligaen har spillet mindst fire kampe og sædvanen tro føres alle aktioner til statistik, hvilket blandt andet giver hver spiller efter hver kamp en MEP-score (Most Effective Player). Jo bedre spilleren har præsteret jo højere MEP-score.

På den samlede MEP-liste akkumuleres spillerens point kamp efter kamp, og lige nu er der en række unge løver, der viser sig særdeles flot frem, idet Mads Hoxer Hangaard (21), Emil Madsen (21) og Simon Pytlick (21), der udgør Top-3 på U-MEP-listen, faktisk også alle tre er i top fire på MEP-listen over alle spillere i HTH Herreligaen. Imponerende.  

Top-5 på U-MEP-listen i HTH Herreligaen lige nu (i parentes den samlede placering):

1: Mads Hoxer Hangaard, AAH, 4,93 MEP/kamp (1)
2: Emil Madsen, GOG, 4,87 MEP/kamp (2)
3: Simon Pytlick, GOG, 4,60 MEP/kamp (4)
4: Marcus Midtgaard, MTH, 3,42 MEP/kamp (10)
5: Ludvig Hallbäck, BSH, 3,18 MEP/kamp (14)

For at være på U-MEP listen skal spilleren være født fra 1/7 2000 og frem.

Foto: Henrik Hansen

Dette websted benytter egne og tredjeparters cookies for at fungere, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingsmæssige indsats og levere indhold fra tredjeparter.   Læs mere
Kun nødvendige cookies
Accepter alle cookies