Anføreren viser vejen!

14. februar 2021

I Aarhus United er talentudvikling, en del af fundamentet for klubben. Her er der fokus på holdet, og den personlige udvikling, fremfor stjernen. Sammenhold og samarbejdsklubber er vejen frem.

Emma Mogensen er et levende eksempel på, at det kan lade sig gøre, for en ung aarhusiansk forstadspige, at slå igennem i landet bedste kvindelige håndbold række. Normalt er der en lang vej, for håbefulde unge håndbold elskere, som ønsker at slå igennem på højeste niveau. Med en klub som Aarhus United, i en storby som Aarhus, har det gjort vejen for de ambitiøse unge piger kortere. Aarhus Uniteds kulturbærer Emma Mogensen mener selv, at det er vigtigt for unge håndboldspillere at kunne spejle sig selv i nogle rollemodeller, som har bevist man kan gå hele vejen.

Ikke mindst de mange uddannelsesmulighederne i byen, har betydning for de unge pigers valg af fremtidige destinationer. Det er vigtigt forsat at holde det høje uddannelsesniveau, blandt de professionelle håndboldspillere. En faktor som Emma Mogensen også ligger vægt på.

Aarhus United er efterhånden ved at være en etableret del, af landets håndboldelite, og Emma Mogensen slår fast, at man sagtens kan have store ambitioner og sulten i samme projekt i en længere årrække.

”Den gængse tone er tit, at man skal til udlandet og prøves af. Der kan jeg godt føle mig lidt misforstået. For mig er der en kæmpe stolthed og udfordring i, at udvikle mig i et vandt miljø. For mig er det en udfordring at blive i klubben, uden at det hele stagnerer. Det kan nemt blive hverdag, det kender vi alle. Jeg finder en kæmpe stolthed i, at jeg forsat udvikler mig her i Aarhus United. Vi er ved at bygge et fantastisk projekt op, som unge piger kan spejle sig i, og forhåbentlig ønsker at være en del af. Jeg har ambitioner, endda store ambitioner, men ikke mindst jeg har ambitioner på klubbens vegne.

Jeg mener, at det er vigtigt at sætte fokus på de forskellige kulturbærere. Personligt har jeg haft, nogle gode rollemodeller i mit liv. Jeg føler et kæmpe ansvar overfor de unge piger, og at vi viser vejen og at hårdt arbejde betaler sig. Jeg sætter en ære i det jeg laver, og jeg er stolt af at være en del af flagskibet Aarhus United.”

Med et smil på læben, fremhæver Emma også de kvaliteter som eliteidræt fører med sig. Kvaliteter som hun mener, altid er kærkommende her i livet.

”Jeg tror eliteidrætsudøvere, er nogle gode forbilleder eller rollemodeller. Det kræver hårdt arbejde og seriøsitet. Det tror jeg da enhver arbejdsgiver også sætter pris på senere i livet.”

I Aarhus United er Emma Mogensen blot 1 af de mange succeshistorier, men anføreren er med til at vise vejen, for unge ambitiøse håndboldspillere, som skal danne fundamentet for klubbens fremtid.

x