Bambuni Kvindeligaen: Månedens spiller, november

2. december 2025

Godt nok har holdene kun spillet 2 kampe i Bambuni Kvindeligaen i november, men derfor kårer vi stadig månedens spiller – det orange powerhouse fra øens hold: Thale Rushfeldt Deila.

Hun behøver i virkeligheden ikke den helt store præsentation, for de fleste, der kender bare lidt til håndbold, kender også til Thale Deila. Hun er garant for spilleglæde, styrke og scoringer – se bare på hendes november-statistik: 12 mål og 10 assists. 

Selvom vi ikke har set meget til Deila de sidste par uger, kan du nu følge hende til VM-slutrunden, hvor hun smasker bolde i kassen for Norge. Og det er med at nyde hende i den danske liga, mens vi kan - for til sommer er det slut. Deila rykker ud af Bambuni Kvindeligaen og ind i den ungarske liga, når hun til næste sæson trækker i denne grønne Győr-trøje.

 

Hov! Inden du smutter...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i lodtrækningen om 4 VIP billetter til dette års Final4 stævner (2 til herrernes + 2 til kvindernes)