Bambusa Kvindeligaen bugner med VM-spillere

10. december 2021

VM er i fuld sving i Spanien, og Danmark har fået en flot start på turneringen med fire storsejre af lige så mange mulige. Landstræner Jesper Jensen har generelt et stærkt spillermateriale at vælge sin trup ud fra, og set gennem de nationale liga-briller er det meget glædeligt, at der er fundet plads til hele ti spillere fra Bambusa Kvindeligaen i truppen.

Bemærkelsesværdigt er det også, at klubberne i Bambusa Kvindeligaen samlet set har intet mindre end 33 spillere med til VM. Flest i alt har Odense Håndbold og Team Esbjerg med 9 hver. Oprindeligt havde Odense 10 og Esbjerg 8, men med Mia Rejs uheldige skade stødte Michala Møller til som reserve.

De største VM-favoritter er ifølge bookmakerne Norge, og her huserer 7 af spillerne til dagligt i Bambusa Kvindeligaen - flest i Team Esbjerg med 5 styks. Også Sverige har spillere rigt placeret i de danske topklubber med 8 i alt.   

De forsvarende verdensmestre er Holland, og her er repræsentationen i den danske liga også imponerende, da 6 spillere tørner ud i de danske haller til dagligt.

De 33 VM-spillere er fordelt således:

Odense Håndbold: Althea Reinhardt, Mie Højlund, Rikke Iversen, (Mia Rej, dog skadet under VM) – Danmark
Lois Abbingh, Dione Housheer, Kelly Vollebregt, Bo van Wetering – Holland. Maren Aardahl – Norge. Martina Thörn – Sverige.

Team Esbjerg: Mette Tranborg, Michala Møller (indkaldt efter Mia Rejs skade), (Jesper Jensen - træner) – Danmark.
Henny Reistad, Vilde Mortensen Ingstad, Sanna Solberg, Marit Røsberg Jacobsen, Kristine Breistøl – Norge.
Dinah Eckerle – Tyskland. Estavana Polman – Holland.

København Håndbold: Larissa Nusser – Holland. Johanna Bundsen, Melissa Petren, Olivia Mellegaard – Sverige.

Herning-Ikast Håndbold: Emma Friis, Simone Petersen – Danmark. Jessica Ryde, Emma Lindqvist – Sverige. Sonja Frey – Østrig.

Viborg HK: Line Haugsted, Kristina Jørgensen, Lærke Nolsøe – Danmark. Moa Högdahl – Norge.

Holstebro Håndbold: Jenny Carlson – Sverige.

Horsens Håndbold Elite: Nina Dano – Sverige.

x