DM Drama: Odense Håndbold vinder guld!

12. juni 2025

For tredje gang i klubbens historie kan Odense Håndbold kalde sig danske mestre. Det skete, da holdet fra H.C. Andersens fødeby fuldendte DM-eventyret med en sejr på 33-31 over de forsvarende mestre fra Team Esbjerg.

I en fantastisk kulisse, var der flot spil og masser af drama hele vejen igennem mellem de to klassemandskaber, der begge har været igennem en utrolig lang sæson, med blandt andet deltagelse i Champions League Final4 og her til aften den tredje og altafgørende DM-kamp.

Odense Håndbold gik ubesejrede igennem Grundspillet og har generelt været flyvende i denne sæson, men intet var sikkert denne aften, hvor følelsen var at det kunne gå begge veje.

Det gik Odenses vej – og dermed udvidede Højlund og Co. pokalskabet, der senest talte DM-trofæet i 2022.

Kæmpe tillykke til Odense med guldet! Nu venter en særdeles velfortjent sommerpause til begge hold.

Foto: Lau Nielsen/Odense Håndbold