Efterårets Hold

28. november 2018

Efterårets Hold – Vilde Mortensen Ingstad er HTH Ligaens mest effektive

EM står for døren, og HTH Ligaen er naturligvis sat på standby efter 14 spillerunder i efteråret. Alle aktioner i kampene er ført til statistik, hvilket nu har resulteret i, at Efterårets Hold er fundet. Team Esbjerg har ikke alene efterårets mest effektive spiller i skikkelse af Vilde Mortensen Ingstad, men også i alt tre spillere af syv mulige på Efterårets Hold. Derudover er topholdet Odense Håndbold, Nykøbing Falster Håndbold, Silkeborg-Voel KFUM og Aarhus United repræsenteret.

HTH Ligaen genoptages først til januar, men allerede d. 29. + 30. december vil det være muligt at opleve 5 af spillerne på Efterårets Hold under dette års Santander Final i Blue Water Dokken, hvor årets pokalvinder skal findes mellem Team Esbjerg, Nykøbing Falster Håndbold, Odense Håndbold og Randers HK.

Efterårets Hold er fundet ved hjælp af begrebet ”Most Effective Player” (MEP). I top på MEP listen har den stærke streg fra Team Esbjerg ”scoret” 54,86 point. Det har selvsagt sikret hende en plads på holdet, der ser således ud:  

Efterårets Hold

Målvogter: Althea Reinhardt, Odense Håndbold 31,42 MEP

Venstre fløj: Lærke Nolsøe Pedersen, Nykøbing Falster Håndbold 43,25 MEP

Venstre back: Estavana Polman, Team Esbjerg 47,82 MEP

Playmaker: Sofie Bæk Andersen, Silkeborg-Voel KFUM 44,36 MEP

Højre back: Celine Lundbye Kristiansen, Aarhus United 29,03 MEP

Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen, Team Esbjerg 29,73 MEP

Stregspiller: Vilde Mortensen Ingstad, Team Esbjerg 54,86 MEP                              


Se video med Efterårets Hold her: https://youtu.be/vMlLuVsuGM0

x