Et væld af spillere fra Kvindeligaen er med til EM – få overblikket her

4. november 2022

I aften går det løs med EM for kvinder, hvor Danmark åbner ballet mod værtsnationen Slovenien kl. 18.00. Hele 14 spillere fra den hjemlige liga er denne gang udtaget til truppen af cheftræner Jesper Jensen, og det vidner om i høj grad om, hvilken kvalitet Kvindeligaen besidder. Et faktum der også understreges af, at 21 liga-spillere med et andet pas end det rødbedefarvede også skal spille EM.

Danmark er af bookmakerne spået til at nå langt i turneringen (tredje laveste odds for en EM-triumf), og holder ”bookmaker-seedningen” vil det være en forbedring på en enkelt plads i forhold til 4. pladsen fra EM i 2020. Danmark har vundet EM to gange tidligere i 1994 og 1996, mens seneste EM medalje (sølv) ligger tilbage i 2004.

Ifølge bookmakerne er Norge favoritter til at genvinde EM, og fra vores nordiske naboer huserer 7 af spillerne til dagligt i Kvindeligaen - flest i Team Esbjerg med 4 styks. Også Sverige og Holland har spillere rigt placeret i de danske topklubber med 6 hver, mens Schweiz og Tyskland runder af med 2 spillere hver.

Sådan fordeler EM-spillerne sig i Kvindeligaen:

Odense Håndbold:
Althea Reinhardt, Mie Højlund, Rikke Iversen - Danmark
Dione Housheer, Kelly Vollebregt, Bo van Wetering - Holland
Maren Aardahl - Norge

Team Esbjerg:
Michala Møller, Kathrine Heindahl, Mette Tranborg, (Kaja Kamp Nielsen, standby hjemme i DK), (Jesper Jensen - træner) – Danmark
Nora Mørk, Kristine Breistøl, Henny Reistad, Vilde Mortensen Ingstad – Norge

Ikast Håndbold:
Sarah Iversen, Emma Friis, Cecilie Brandt, Simone Petersen – Danmark
Jessica Ryde, Emma Lindqvist – Sverige
Stine Skogrand – Norge

Viborg HK:
(Anna Kristensen, standby hjemme i DK) – Danmark
Emilie Hovden – Norge
Melissa Petrèn – Sverige
Kerstin Kündig – Schweiz

Nykøbing Falster Håndbold:
Elma Halilcevic, (Alberte Kielstrup, standby hjemme i DK) – Danmark
Estavana Polman, Nikita Var Der Vliet – Holland

København Håndbold:
Silje Brøns Petersen, Katharina Filter – Tyskland
Kim Molenar - Holland

Horsens Håndbold Elite:
Nina Dano, Kristin Thorleifsdóttir – Sverige

Ajax København:
Chantal Wick - Schweiz

Danmarks EM-program for den indledende runde:

Fredag den 4. november kl. 18.00: Danmark – Slovenien

Søndag den 6. november kl. 20.30: Serbien – Danmark

Tirsdag den 8. november kl. 20.30: Danmark – Sverige

x