Friis fører an for Danmark

10. november 2022

I aften tager de danske EM-kvinder hul på mellemrunden i EM, hvor Ungarn er modstanderen med kampstart kl. 20.30. Jesper Jensens tropper har to point med sig fra det indledende gruppespil, hvor det blev til sejre over Sverige og Serbien samt et nederlag til Slovenien.

Dansk topscorer indtil videre efter de tre kampe er Emma Friis fra Ikast Håndbold. 17 gange har fløjspilleren scoret, heraf 9 gange i den flotte sejr over Sverige i tirsdags. På den samlede EM-topscorerliste efter det indledende gruppespil ligger Friis nummer 6, hvilket er 4 mål fra førstepladsen, der pt. tilhører tyske Alina Grijseels. 

Af de 5 mest scorende spillere for Danmark indtil videre er de fire fra Kvindeligaen:

1: Emma Friis (Ikast Håndbold): 17 mål
2: Trine Østergaard (SG BBM Bietigheim): 15 mål
3: Mette Tranborg (Team Esbjerg): 10 mål
4: Mie Højlund (Odense Håndbold): 8 mål
4: Kathrine Heindahl (Team Esbjerg): 8 mål 

Mest assisterende spiller for Danmark indtil videre er Kristina Jørgensen med 5 målgivende afleveringer.

x