17. maj 2024
Tirsdag aften gjorde Team Esbjerg sig DM-finaleklar med et uafgjort resultat (33-33) ude mod Ikast Håndbold. Dermed er de forsvarende mestre klar til at jagte deres i alt 5. DM-trofæ, når finaleserien sættes i gang tirsdag d. 21. maj.
Hvem modstanderen bliver, er ikke afgjort endnu, da Nykøbing Falster Håndbold fremtvang en tredje og afgørende semifinalekamp mod Odense Håndbold. 33-29 sejrede de gule i egen hule tirsdag aften, og i morgen venter så den tredje og altafgørende kamp. Odense har hjemmebane i det opgør, og lykkedes det de orangeklædte at komme i finalen, vil det være femte år i træk, at klubben sikrer sig enten guld eller sølv. Senest NFH var i finalen var tilbage i 2017, hvor holdet gik hele vejen med en finalesejr over København Håndbold.
De seneste 10 års danske mestre:
2022-23: Team Esbjerg
2021-22: Odense Håndbold
2020-2021: Odense Håndbold
2019-2020*: Team Esbjerg
2018-2019: Team Esbjerg
2017-2018: København Håndbold
2016-2017: Nykøbing Falster Håndbold
2015-2016: Team Esbjerg
2014-2015: FC Midtjylland
2013-2014: Viborg HK
* Sæsonen 2019-2020 blev afsluttet efter 23 kampe i grundspillet, dvs. uden slutspil pga. COVID-19 virus situationen, hvorfor stillingen på dette tidspunkt i grundspillet blev afgørende