7. februar 2021
Af Herning-Ikast Håndbold
I februar ligger Bambusa Kvindeligaen vægt på de små succeshistorier som har stor betydning for hver enkelt klub. Hos Herning-Ikast har vi mange succeshistorier at dele – men vi vil i denne omgang have fokus på rollen som mor, mens man er på toppen af ens professionelle håndboldkarriere.
D. 14/5-2019 blev vores norske højre back Stine Skogrand mor til hendes lille dreng, Adam. I nedenstående skriv vil Stine Skogrand fortælle hvordan hende og hendes familie omfavner livet som familie og professionelle håndboldspillere.
Et halvt år før Adam havde meldt sin ankomst lagde Stine håndbold på hylden og påbegyndte sin barselsperiode. Nogle ville mene, at det altid er meget ubelejligt at blive gravid som kvindelig håndboldspiller, det ville Stine også mene, dog tænkte hun også det ville gavne hende:
“Det passer ”aldrig” at få et barn midt i ens håndboldkarriere, men da det blev aktuelt for os, tænkte jeg det ville være med til at forlænge min håndboldkarriere og give mig en anden ro, og et andet perspektiv på livet. Håndbold vil altid fylde meget, så længe jeg spiller, men der vil altid være en der fylder endnu mere, og det er helt fantastisk”.
Under sin graviditet tænkte Stine også på hvordan hun efter fødslen kom tilbage i fysisk form og tilbage på håndboldbanen i bedst mulig forfatning “Jeg tog selvfølgelig hensyn til fosteret, og pressede mig aldrig rigtig hårdt. For mig var det vigtig at vedligeholde så meget muskelmasse som muligt, så det blev nemmere at komme tilbage på et godt fysisk niveau efter fødsel”, fortæller Stine.
Privat danner Stine par med den norske landsholdspiller Eivind Tangen, som til dagligt spiller i herreklubben Skjern Håndbold. Vi har spurgt Stine om, hvordan man får det til at passe når både mor og far er professionelle håndboldspillere “ Vi får tit besøg fra vores familie i Norge (ikke så meget nu pga. corona), og ellers har vi vores fantastiske barnepige som passer på Adam når vi er til kampe og træning udover vuggestuen” Lille Adam er da også på besøg for at se mor spille, når der må være tilskuere, sammen med far.
Der er dog forekommet enkelte tidspunkter hvor Adam har været med Stine på tur.
“Han var faktisk med i Paris i januar da vi spillede Europa, og der var det en af vores søde holdledere som passede på ham når vi var til træning og kamp. Han var også med i Japan i 2019, sammen med min mor. Vi var i Japan fordi jeg skulle spille VM”.
Når nu Stine spiller her i Herning-Ikast og Eivind spiller i Skjern, har vi spurgt om Adam så holder mest med Herning-Ikast eller Skjern, hvortil Stine svarede følgende: ”Godt spørgsmål. Han er i hvert fald vild med Tigris (Skjerns maskot). Derudover har vi også spurgt Stine, om Adam skal lære at spille håndbold, til det har Stine svaret: ”Det vil jo være naturligt at han skal prøve at spille håndbold, siden vi begge to spiller, men det bliver spændende at se, hvad han ender op med”.
• Hvor gammel var du da du blev mor?
· Jeg var 26 år da jeg fødte Adam
• Hvor gammel er din søn?
· han bliver 2 år den 14.maj
• Hvordan holder man sig i form i en graviditet? Gjorde du noget under din graviditet som var med til at styrke dig på håndboldbanen efter du havde født?
· jeg havde heldigvis ingen problemer under min graviditet som gik udover min træning, så det var rigtig nemt at holde sig i form. Jeg tog selvfølgelig hensyn til fosteret, og pressede mig aldrig rigtig hårdt. For mig var det vigtig at vedligeholde så meget muskelmasse som muligt, så det skulle være nemmere at komme tilbage på et godt fysisk niveau efter fødsel.
• Hvor langt henne var du da du gik på barsel?
· Jeg var omkring 3 måneder henne da jeg gik på barsel.
• Var du nervøs for om det ville påvirke din håndboldkarriere at blive mor, hvis ja, hvilke tanker gik du med?
· Jeg var lidt nervøs for hvordan vi skulle løse det når både min kæreste og jeg spiller professionel håndbold. Det ville også blive hårdt tænkte jeg, da begge vores familier bor i Norge.
• Hvilke tanker havde du om at få et barn, midt i en håndbold karriere? Og har de tanker levet op til hvordan det egentlig er?
· Det passer ”aldrig” at få et barn midt i ens håndboldkarriere, men når det blev aktuelt for os, tænkte jeg det ville være med til at forlænge min håndboldkarriere og give mig en anden ro, og et andet perspektiv på livet. Håndbold vil altid fylde meget, så længe jeg spiller, men der vil altid være en der fylder endnu mere, og det er helt fantastisk.
• Hvordan fungerer det hvis både din kæreste, som spiller for Skjern Håndbold og dig skal spille kamp om aftenen eller i weekender?
· Vi får tit besøg fra vores familie i Norge (ikke så meget nu pga. corona), og ellers har vi vores fantastiske barnepige som passer på Adam når vi er til kampe og træning udover vuggestuen.
• Hvem er den største støtte i at kunne få livet som mor og håndboldspiller til at hænge sammen?
· Jeg, eller vi får det til at hænge sammen med god planlægning, og hjælp og støtte fra familie, venner og Adams barnepige.
• Har du nogle gange din søn med til kampe, hvis ja, forklar lidt om hvordan det kan lade sig gøre?
· Jeg har ham aldrig med selv, så er det fordi han kommer sammen med Eivind eller hvis vi har besøg. Han var faktisk med i Paris i januar da vi spillede Europa, og der var det en af vores søde holdledere som passede på ham når vi var til træning og kamp.
· Han var for øvrigt med til Japan i 2019, sammen med min mor. Vi var i Japan fordi jeg skulle spille VM.
• Din kæreste er jo også håndboldspiller, skal jeres søn også lære at spille håndbold?
· Det vil jo være naturligt at han skal prøve at spille håndbold, siden vi begge to spiller, men det bliver spænende at se hvad han ender op med.
• Holder Adam mest med Skjern Håndbold eller Herning-Ikast? ;)
Godt spørgsmål. Han er i hvert fald vild med Tigris (skjerns maskot)