4. februar 2022
Tophåndbold har kåret månedens spiller i januar i Bambusa Kvindeligaen baseret på MEP-pointsystemet (Most Effective Player), og æren tilfalder denne gang Silkeborg-Voel KFUM’s Eira Aune.
Over 6 kampe i januar har den 24-årige norske playmaker samlet flest MEP pint af alle (31,61), og den score kom i hus via blandt andet 41 mål 53 forsøg, 27 assists og et enkelt blokeret skud.
I det hele taget er Aunes klub Silkeborg-Voel KFUM kommet godt fra land i det nye år, hvor det er blevet til point i det seneste 5 kampe. 5 er også tallet for silkeborgensernes placering i Bambusa Kvindeligaen pt.
Stort tillykke til Aune med titlen som månedens spiller i januar!