Månedens spiller september Bambusa Kvindeligaen

8. oktober 2021

Divisionsforeningen Håndbold har kåret månedens spiller i september i Bambusa Kvindeligaen baseret på MEP-pointsystemet (Most Effective Player), og det blev Odense Håndbolds Mia Rej, der præsterede bedst af alle i årets første efterårsmåned.

Den 31-årige playmaker præsterede over 5 kampe at samle et MEP point-tal på 22,15, hvilket blandt andet kom i hus ved at score 35 gange (30 mål i frit spil og 5 på straffekast) på samlet 51 forsøg og levere 24 assists.  

På den samlede MEP-liste topper Rej, mens den tidligere København Håndboldspiller pt. er nummer 2 på både topscorer-og assist-listen. 

Rejs gode form har også bidraget til Odense Håndbolds fine sæsonstart, hvor de forsvarende mestre efter 6 runder har maksimumpoint. Holdet er også klar til Santander Final4 til februar.    

Stort tillykke til Rej med titlen som månedens spiller i september i Bambusa Kvindeligaen!

Dette websted benytter egne og tredjeparters cookies for at fungere, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingsmæssige indsats og levere indhold fra tredjeparter.   Læs mere
Kun nødvendige cookies
Accepter alle cookies