Rundens Hold #11/Kvindeligaen

9. december 2022

Der var fuld spillerunde onsdag aften i Kvindeligaen, hvor Ikast Håndbold og Odense Håndbold med sejre trak fra i toppen, da NFH samtidig besejrede Team Esbjerg. Det gør, at de to førstnævnte nu har et 4-point forspring til de to sidstnævnte.

Rundens Hold #11/Kvindeligaen

Jessica Ryde/IKA:

København Håndbold blev holdt nede på 21 scoringer – rundens laveste – og det havde Ryde sin fine andel i, da hun stod med en redningsprocent på vilde 55, Hun krydrede tilmed det hele med en assist. Samlet MEP 5,98.

Anna Grundtvig/AJX:

Københavnerne tog en stærk sejr i det jyske, og holdets topscorer blev Grundtvig, der nettede hele 11 gange, heraf 6 træffere på straffekast af ligeså mange mulige. Samlet MEP-tal på 6,17.

Louise Ellebæk/SJE:

For anden gang i sæsonen er Ellebæk med på Rundens Hold. 5 mål og en enkelt assist blev venstre backen noteret for, da SJE på udebane tabte til de danske mestre fra Odense Håndbold. Samlet MEP-score på 2,85.

Nikita Van Der Vliet/NFH:

Den 22-årige hollænder var sammen med resten af holdkammeraterne med til at få skovlen under Team Esbjerg, og stregspillerens bidrag i kampen var 3 scoringer, 3 tilkæmpede straffekast og en enkelt erobret bold. Samlet MEP 3,11. 

Henny Reistad/TES:

Det rakte ikke til Team Esbjerg point, men den norske superstjerne kan finde lidt trøst i, at hun leverede rundens allerbedste MEP-score på 6,37 efter hele 11 mål og 8 assist.

Kelly Vollebregt/ODE:

Vollebregt agerede flyvende hollænder, da højre fløjen ikke alene stjal 3 bolde, men også formåede at score 7 gange for Odense, hvilket var nok til topscorer-titlen. Samlet MEP 5,42.

Marie-Helene Sajka/NFH:

Med 11 mål blev franske Sajka topscorer for NFH, da holdet i egen hule besejrede TES med 32-27. Det er første gang, at højrebacken er med på Rundens Hold i denne sæson. Samlet MEP 5,15.

 

Dette websted benytter egne og tredjeparters cookies for at fungere, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingsmæssige indsats og levere indhold fra tredjeparter.   Læs mere
Kun nødvendige cookies
Accepter alle cookies