Rundens Hold #11 Kvindeligaen

9. november 2023

Det blev til 5 udesejre i 11. spillerunde, hvor Viborg HK stod for den største, da holdet vandt med 20-39 over Ajax. +10 mål-udesejre var der også til København Håndbold og Odense Håndbold, mens Team Esbjerg på hjemmebane i topkampen mod Ikast Håndbold vandt med komfortable 8 mål.

Rundens Hold #11/Kvindeligaen

Anna Kristensen/TES:

VM venter lige om hjørnet for Kristensen og Danmark, og Esbjerg-keeperen viste mod Ikast Håndbold fremragende form, da hun stod med en redningsprocent på imponerende 50 i topbraget. Samlet MEP-score 5,31.

Freja Cohrt/KBH:

Cohrt og Co. kørte på og scorede hele 37 gange på udebane mod HHE. 7 af målene stod den 29-årige venstre fløj for. Samlet MEP-score 4,69.

Stine Jørgensen/KBH:

Med 9 mål, heraf 2 på straffekast blev Jørgensen topscorer for København Håndbold. Venstrebacken leverede også 3 assists undervejs. Samlet MEP-score 4,35.

Tabea Schmid/KBH:

Schmid smed alle sine 6 forsøg i kassen og er endnu engang på Rundens Hold. Den blot 20-årige schweiziske stregspiller formåede også at slide sig til 1 straffekast og blokere 2 skud. Samlet MEP-score 4,97.

Anna Berger Wierzba/AAU:

Wierzba spillede en flot kamp og kan glæde sig over, at hendes præstation ikke alene giver en plads på Rundens Hold, men også er den bedste af alle spillere målt på MEP-point i runden. 7 mål og 6 assists blev det til for playmakeren. Samlet MEP-score 7,04.   

Mathilda Lundstrøm/SVK:

Lundstrøm har været brandvarm i denne sæson og er for 4. gang på Rundens Hold. 6 mål vandt SVK med ude over BFH, og 6 mål var netop, hvad højrefløjen scorede, mens hun også erobrede 1 enkelt bold. Samlet MEP-score 4,52.

Nora Mørk/TES: 

For 5. gang i sæsonen er Mørk på Rundens Hold. Denne gang efter 7 mål, 6 assists og 1 enkelt tilkæmpet straffekast. Den norske verdensstjerne har været forrygende i efteråret og topper MEP-listen samt Assist-listen, mens hun ligger nummer 2 på Topscorer-listen. Samlet MEP-score 5,07.

 

x