Rundens Hold #14/Kvindeligaen

17. januar 2023

Nykøbing Falster Håndbold snuppede rundens største sejr, da holdet på hjemmebane overvandt Skanderborg Håndbold med 37-26. Holdet fra Sydhavsøerne er nu det næstmest scorende hold i Kvindeligaen med 390 scoringer, kun overgået af Odense Håndbold med 402. Odenseanerne tog også en sejr i runden der gik, da VHK blev besejret 26-22. SønderjyskE kvinder har været inde i en god stime, men måtte kapitulere hjemme til Silkeborg-Voel i rundens tætteste opgør, der endte 24-25.

Rundens Hold #14/Kvindeligaen

Katharina Filter/KBH:

For anden runden i træk kommer Filter gennem filteret til Rundens Hold. Det var også anden runde i træk, at København Håndbold scorede 32 mål, og da målvogteren stod med en redningsprocent på hele 41 på udebane mod HHE kom sejren nemt i hus (24-32). 3 assists brillerede Filter også med. Samlet MEP 4,22.

Elma Halilcevic/NFH:

Den lynhurtige venstre fløj var i fin form for NFH, da det blev til 5 mål på lige så mange forsøg. Dertil en enkelt assist samt en erobret bold. Det er fjerde gang i sæsonen, at landsholdsspilleren er med på Rundens Hold. Samlet MEP 4,3.

Stine Jørgensen/KBH:

Med både mange mål og assists spillede Jørgensen en blændende kamp for københavnerne. 6 scoringer, 7 målgivende afleveringer samt et enkelt blokeret skud blev det til for den tidligere landsholdsspiller. Samlet MEP 4,87.

Alberte Simonsen/RIN:

Rundens raket blev Simonsen, der fra sin stregposition smed imponerende 10 mål i kassen på 12 forsøg. Dertil 2 tilkæmpede straffekast og en enkelt blokeret skud, hvilket samlet giver rundens højeste MEP-score på 7,54.   

Amalie Wulff/NFH:

5 mål og 5 assist. Det var Wulffs flotte bidrag i NFH-sejren, og det kaster samtidig en plads på Rundens Hold af sig for anden gang i sæsonen med det præcis samme MEP-tal som holdkammerat Halilcevic på 4,3.

Stine Holm/AAU:

Med en sejr over Ringkøbing Håndbold lagde Aarhus United pæn afstand til sin modstander i rækken, da aarhusianerne på 8. pladsen (8 hold går til slutspillet) nu har 5 points margen ned til Ringkøbing på 9. pladsen. 3 mål på 3 forsøg blev det til. Samlet MEP 2,25.

Alberte Kielstrup/NFH:

Kielstrup kilede sig lige akkurat ind som den bedst præsterende spiller fra NFH, da højre backen med et MEP-tal på 4,55 lige akkurat overgår sine to holdkammerater. Scoren kom i hus via blandt andet 5 mål og 6 assists.

Dette websted benytter egne og tredjeparters cookies for at fungere, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingsmæssige indsats og levere indhold fra tredjeparter.   Læs mere
Kun nødvendige cookies
Accepter alle cookies