27. januar 2025
Rundens største sejr stod Team Esbjerg for, da holdet scorede dobbelt så mange mål som Silkeborg-Voels 20. Store sejr var der også til Ikast Håndbold, NFH og Odense Håndbold, mens både VHK og SKB vandt med cifrene 29-26. Rundens sidste kamp endte også med sen sejr, og den stod HHE for over KBH.
Rundens Hold 14/Kvindeligaen
Yara Ten Holte/ODE: 47.
Så høj endte redningsprocenten på for den hollandske sidste skanse, der også leverede en enkelt assist undervejs i Odense-sejren ude over EHA. Samlet MEP-score 5,13.
Astrid Lynnerup/SKB:
9 gange lynede Lynnerup mod mål, og venstrefløjen ramte plet på de 7, da SKB hjemme vandt over AHB. Det gjorde hende til topscorer for sit hold, mens det også er første gang, at hun er med på Rundens Hold i sæsonen. Samlet MEP-score 4,44.
Live Rushfeldt Deila/TES:
5 mål, 5 assist og et MEP-tal på lidt over 5, giver en plads på Rundens Hold for den norske stjerne, der også tilkæmpede sig 1 straffekast og blokerede 1 bold undervejs. Samlet MEP-score 5,07.
Tabea Schmid/KBH:
Schmid smed mål ind på samlebånd for KBH, da det blev til hele 11 mål for den dygtige stregspiller. 3 tilkæmpede straffekast blev det også til. Samlet MEP-score 7,31.
Simone Pedersen/IKA:
Petersen spillede en sublim kamp for Ikast Håndbold mod BFH. Faktisk så sublim at hun lige akkurat bomber sig ind i TOP10 på All Time MEP-listen i Kvindeligaen. 9,74 point MEP opnåede playmakeren og den vilde score kom i hus efter 12 mål på 12 forsøg, 6 assist, 2 tilkæmpede straffekast og 2 erobrede bolde. Tyg lidt på den…
Henriette Hansen/VHK:
Hansen rammer Rundens Hold efter 6 mål, 1 assist og 1 tilkæmpet straffekast for VHK, og dermed havde højre fløjen sin fine andel i VHK’s udesejr over SJE. Samlet MEP-score 4,81.
Helene Kindberg/KBH:
Kindberg har gang i en fantomsæson. For vilde 8. gang af 14 mulige er højrebacken således på Rundens Hold. 5 mål, 8 assists og 1 blokeret bold blev det til i denne omgang for landsholdsspilleren. Samlet MEP-score 4,90.