Rundens Hold #15 Kvindeligaen

23. januar 2024

Rundens mest scorende hold blev Ikast Håndbold, der nettede hele 40 gange mod HHE. Det var ikke nok til rundens største sejrsmargen, da Team Esbjerg vandt med 20 mål mod Ajax. Mindre ”voldsomme” var sejrene til NFH, Odense, Silkeborg og Ringkøbing, mens VHK trak deres sejr op på 9 mål mod AAU.

Rundens Hold #15/Kvindeligaen  

Stine Bonde/SVK: 

Bonde tog godt fra sig af skud-retterne, da SJE var på besøg i Silkeborg. 15 styks på 39 forsøg blev det til svarende til en redningsprocent på 38. Samlet MEP-score 4,48.

Maja Edling/SVK:

5 mål vandt Silkeborg med, og med netop 5 scoringer, heraf 2 på straffekast, blev Edling delt topscorer for sit hold. 1 enkelt straffekast formåede venstre fløjen også at tilkæmpe sig. Samlet MEP-score 3,12.

Line Berggren Larsen/SKB:

Berggren Larsen var forrygende i efteråret og spillede sig blandt andet på Efterårets Hold. De flotte takter har venstrebacken forsat i det nye år og er på Rundens Hold efter 8 mål og 3 assists mod NFH. Samlet MEP-score 5,47.

Caroline Aar/NFH:

Aar spillede fremragende i udesejren over SKB, og nettede hele 8 gange på 9 forsøg. Stregspilleren leverede også 2 assists undervejs. Samlet MEP-score 5,55.

Christina Pedersen/VHK:

Pedersen står bag rundens bedste præstation målt på MEP-point. 6,15 opnåede playmakeren og den flotte score kom i hus via blandt andet 10 mål på 11 forsøg og 5 assists. Samlet MEP-score 6,15.   

Hege Løken/HHE:

6 gange langede Løke mod mål og 5 gange blafrede nettet. Højre fløjen ”stjal” også bolden en enkelt gang, og er på Rundens Hold for anden gang i sæsonen. Samlet MEP-score 3,75.

Dione Housheer/ODE: 

Housheer var særdeles produktiv, da Odense i egen hule besejrede København. 7 mål gjorde hende til delt topscorer, mens den hollandske stjerne også assisterede 6 gange og erobrede 1 enkelt bold. Samlet MEP-score 4,95.

 

x