Rundens Hold #16/Kvindeligaen

27. januar 2023

Rundens største overraskelse stod SønderjyskE Kvinder for, da holdet på hjemmebane fik skovlen under Ikast Håndbold med 32-30. Største sejrsmargen (og flest scorede mål) storspillede Team Esbjerg sig til, da Jesper Jensens tropper pulveriserede VHK med 42-38. Håneretten i Hovedstaden løb København Håndbold med efter 23-29 ude over Ajax, mens rundens eneste remis faldt mellem Aarhus United og Silkeborg-Voel KFUM (25-25).

Rundens Hold #16/Kvindeligaen

Katharina Filter/KBH:

Filter har gang i en flot sæson, og er i skrivende stund den målvogter, der har akkumuleret flest MEP-point i Kvindeligaen. I københavner-derbyet stod hun med en redningsprocent på 43 og scorede tillige et enkelt mål. Samlet MEP-tal 5.

Emma Friis/IKA:

Med 6 mål og en enkelt assist klemmer landsholdsspilleren sig ind på Rundens Hold, for første gang i denne sæson. Samlet MEP-tal 3,87.

Mathilde Neesgaard/AAU:

Hele 16 mål ud af 25 var Neesgaard direkte involveret i, da Aarhus United delte i porten mod Silkeborg-Voel. 9 scoringer og 7 assists blev det således til for Neesgaard. Samlet MEP 6,40.

Stine Bodholt Nielsen/HHE:

Bodholt brillerede i HHE’s sejr over Ringkøbing, da stregspilleren nettede 6 gange, mens det også blev til 1 assists, 1 tilkæmpet straffekast og 1 enkelt erobret bold. Samlet MEP 4,21.

Henny Reistad/TES:

Reistad var direkte involveret i 1/3 af Team Esbjergs imponerede 42 scoringer mod Viborg, da den norske verdensstjerne scorede 8 gange, heraf 3 på straffekast og leverede 6 assists. Samlet MEP-tal 5,75.

Line Mai Hougaard/IKA:

Som fløj-holdkammerat Friis, rammer Hougaard Rundens Hold for første gang i denne sæson. 4 mål på 5 forsøg noterede hun sig for. Samlet MEP-tal 3,44.

Dione Housheer/ODE:

Rundens bedste præstation målt på MEP-scoren står Housheer for. Hele 11 mål på 14 forsøg og 7 assist, bidrog den hollandske højre back med og ramte dermed et MEP-tal på flotte 7,50.

 

x