Rundens Hold #17/Kvindeligaen

30. januar 2023

Efter sidste rundes store nederlag for Viborg HK ude mod Team Esbjerg, rejste de grønblusede sig og vandt rundens største sejr på 41-29 over SønderjyskE Kvinder. I bunden halede Skanderborg (nummer 13) ind på Ajax (nummer 12), da holdet vandt det indbyrdes opgør med 30-26, mens alle hold i top fire (Nykøbing, Odense, Ikast og Esbjerg) vandt deres kampe.

Rundens Hold #17/Kvindeligaen

Jessica Ryde/IKA:

Ryde ryddede godt for sig med 17 redninger på 39 forsøg svarende til en redningsprocent på 44 i opgøret mod Aarhus United. 22 mål blev udeholdet holdt nede på, mens Rydes holdkammerater scorede 26. Samlet MEP 4,6.

Rikke Hoffbeck Petersen/SKB:

Petersen leverede perfekt i Skanderborgs sejr i opgøret mod Ajax. 10 skud resulterede såmænd i 10 scoringer, heraf de 2 på straffekast, og det kaster rundens allerbedste præstation af sig med et samlet MEP-tal på 7,80.

Suna Krossteig Hansen/AJX:

Venstre backen var involveret i rigtig meget for sit hold, da det blev til 4 mål, 4 assists og 3 tilkæmpede straffekast i nederlaget til Skanderborg. Samlet MEP 3,98.

Sara Hald/VHK:

Hald havde en god dag ”på kontoret”, da VHK-stregen scorede på 7 af sine 8 forsøg. 2 straffekast sled hun sig også til. Samlet MEP 5,54.

Line Berggren Larsen/SKB:

Larsen blev vicetopscorer i kampen mod Ajax, da playmakeren nettede 9 gange, mens det også blev til 2 assists for Skanderborg. Det er første gang, at hun er med på Rundens Hold i denne sæson. Samlet MEP 5,77.

Lea Hansen/SJE:

Det rakte ikke til point, men Hansen spillede en stærk kamp for SønderjyskE Kvinder på udebane mod VHK. 5 mål på 6 forsøg blev det til samt en enkelt assist. Samlet MEP-tal 3,72.

Marie-Helene Sajka/NFH:

For anden gang i denne sæson er Sajka med på Rundens Hold. Og det efter en virkelig stærk præstation, der resulterede i hele 12 mål på 14 forsøg i NFH’s udesejr på 29-31 over Silkeborg-Voel. Samlet MEP 7,35.

 

Dette websted benytter egne og tredjeparters cookies for at fungere, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingsmæssige indsats og levere indhold fra tredjeparter.   Læs mere
Kun nødvendige cookies
Accepter alle cookies