11. september 2023
Anden spillerunde i Kvindeligaen bød på hele 4 kæmpesejre, da Team Esbjerg, Odense Håndbold, SønderjyskE Kvinder samt Ikast Håndbold vandt med henholdsvis 21, 15, 14 og 12 mål. I den helt anden ende af den skala, blev det til en smal sejr til oprykkerne fra Bjerringbro FH, der således for anden runde i træk sejrede med en enkelt mål. Smal sejr stod også Aarhus United for, mens NFH tog sæsonens første point efter en 6-målssejr.
Rundens Hold #2/Kvindeligaen
Clara Bak/BFH:
20 mål blev Ringkøbing Håndbold holdt nede på, og det havde Bak sin store andel i, da hun stod med en redningsprocent på imponerende 44 i Bjerringbro FH-målet. Samlet MEP-score 4,17.
Rikke Hoffbeck Petersen/SJE:
Venstre fløjen og resten af holdkammeraterne fra SønderjyskE Kvinder havde en fremragende dag på kontoret med en 14-måls-sejr over SIL. 6 mål, 1 tilkæmpet straffekast samt 2 erobrede bolde stod Petersen for. Samlet MEP-score 5,24.
Ingvild Bakkerud/IKA:
Ikast Håndbold har fået en forrygende start på sæsonen med to sejre i Kvindeligaen, mens det i weekenden også blev til en flot sejr i Champions League over de tredobbelte forsvarende mestre fra Vipers Kristiansand. Bakkerud har haft sin store andel i successtarten og rammer Rundens Hold, med den bedste præstation af alle, da venstre backen scorede 10 gange på 13 forsøg og leverede 3 assist i sejren over HHE. Samlet MEP-score 6,97.
Kaja Kamp Nielsen/TES:
39 mål formåede esbjergenserne at score, og af disse stod Kamp for 6 styks. De faldt på 8 forsøg, mens stregspilleren også fremtvang et enkelt straffekast. Samlet MEP-score 4,27.
Line Uno/SJE:
Uno boltrede sig i anden spillerunde, da det blev til 7 mål på 8 forsøg samt 6 målgivende afleveringer for playmakeren. Samlet MEP-score 5,85.
Josefine Thorsted/BFH:
Thorsted tyrede 5 mål ind på 6 forsøg, og tilkæmpede sig undervejs også et straffekast, da BFH fordoblede pointhøsten i Kvindeligaen til 4. Samlet MEP-score på 3,89.
Moa Högdahl/NFH:
Ikke alene scorede Högdahl 6 gange i NFH-sejren på 6 mål over Skanderborg Håndbold - den norske højreback formåede også at assistere ved ikke færre end 8 mål. Samlet MEP-score på 4,75.