23. februar 2024
Det begynder at spidse til i forhold til Top8 og slutspils-deltagelse i Kvindeligaen. I den forbindelse sejrede holdene fra placeringerne 6 til 9 alle fire, mens også topholdene Team Esbjerg, Ikast Håndbold og Odense Håndbold alle tre fik fuld valuta for anstrengelserne i 6. sidste spillerunde i grundspillet.
Rundens Hold 21/Kvindeligaen
Yara Ten Holte/ODE:
Sidste uge var det kollega Reinhardt på Rundens Hold, og i denne uge er det så Ten Holtes egen tur. Den hollandske sidste skanse stod med en redningsprocent på flotte 39, og er med blandt de ”7 udvalgte” for første gang i sæsonen. Samlet MEP-score 3,72.
Maja Munch Laursen/SVK:
For tredje gang i sæsonen er Laursen på Rundens Hold. Denne gang efter 5 træffere på lige så mange forsøg og en enkelt erobret bold. Samlet MEP-score 4,15.
Ragnhild Valle Dahl/ODE:
Rundens bedste præstation målt på MEP-point står Valle Dahl bag. 11 mål på 15 forsøg, heraf 3 på 3 straffekast blev det til, ligesom venstrebacken bidrog med 5 assists. Samlet MEP-score 6,97.
Sara Hald/VHK:
Hald hamrede hele 8 mål i kassen og blev topscorer for Viborg HK ude mod SVK. 2 blokerede skud blev det også til. Samlet MEP-score 5,70.
Christina Pedersen/VHK:
Playmaker Pedersen leverede en flot præstation, da hun med 4 mål og dobbelt så mange assists havde sin fine andel i, at VHK, efter at have været bagud 14-12 ved pausen, fik vendt tingene på hoved i anden halvleg ude mod SVK. Samlet MEP-score 5,12.
Thilde Frandsen/VHK:
Frandsen fik nettet til at blafre 5 gange på 7 forsøg og rammer Rundens Hold for første gang i sæsonen. Samlet MEP-score 2,72.
Clara Skyum Thomsen/KBH:
I lokalopgøret mod Ajax viste Thomsen sig flot frem og er på Rundens Hold efter 7 mål på 10 forsøg i åbent spil og 2 assists. Samlet MEP-score 4,95.